Uskolet

Flere bliver afhængige af debatindlæg om skærmbrug

Publiceret Senest opdateret

De er overalt, hver dag kommer nye til, og mange af os har stadigt vanskeligere ved at lægge dem fra os – debatindlæggene om skærmbrug. 

Faktisk har et stigende antal danskere udviklet et afhængighedslignende forhold til at læse debatindlæg om skærmbrug, og det kan gå ud over trivslen.

”Så snart du har læst et par indlæg om skærmbrug, vil algoritmen hurtigt eksponere dig for mere indhold af samme slags”, fortæller en ekspert, som oplever en stigende efterspørgsel efter hjælp til at få et mere balanceret forhold til de mange indlæg. 

Og eksperten kender faktisk udmærket til problemet fra sit eget liv: 

”Når jeg går i seng, er det efterhånden blevet en vane lige at nuppe et debatindlæg af Imran Rashid, og dét, skulle jeg hilse at sige, gør altså ikke noget godt for søvnen”. 

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.