Dækket er af lærketræ. Det må ikke tørre ud, for så sprækker det. Derfor skal det jævnligt spules – hvilket gør det dejligt glat.
Et voksenprivilegium er kaffe. Klasselærer Jonas Jensen og matematiklærer Lisa Nielsen har begge haft 6.b i et skoleår, så for dem er turen også en måde at lære børnene bedre at kende på. Et lejrskoletogt koster cirka 1.500 kroner per elev
Stina var inden turen bekymret: Man kan falde i vandet, drukne. Efter fire dage fortæller hun, at hun er kommet til at kende klassen bedre, især drengene. ”Der sker jo noget hele tiden”.
Banjen er cirka syv gange ti meter. Her skal være hængekøjer til 24 børn, to lærere og en fotograf. Hængekøjerne skal op klokken 19.00, alle skal gå til køjs 21.30, og klokken 22 slukkes lyset, og der skal være stille. Eleverne vækkes klokken 7.00, hvor køjerne skal ned
Hver gruppe elever har en række pligter under togtet, på førstedagen laver gruppe to mad, og gruppe tre vasker op. Børnene skal også holde sig vågne på nattevagterne, to ad gangen i to timer.
Eleverne blive delt i grupper (kaldet bakker), hvor de skal stå på række. En af pigerne står forkert, og hun bliver straks kaldt til rette af skipper: ”Nu er det slut med at være mormors kæledægge”. Der er baksmønstring flere gange om dagen, hvor der gives instruktioner.

Lejrskole til søs

"Må man spytte i havet?" "Er der toiletter om bord?" Spørgsmålene fra eleverne i 6.b på Stillinge Skole var mange, da de påmønstrede det gode skib Fulton. Med på den ugelange sejlads var også klassens to lærere.

Publiceret Senest opdateret

For 6.b på Stillinge Skole i Slagelse Kommune sluttede skoleåret med en uge på åbent hav. De 24 elever og klassens to lærere var i juni på lejrskoletogt med skonnerten Fulton. Sammen med skipper Jakob Jensen og besætning sejlede de det 100 år gamle skib fra Horsens til Aalborg.

Som 13-årig var klasselærer Jonas Jensen selv på lejrskole til søs, og den oplevelse ville han gerne give videre til sine elever, og han fik klassens matematiklærer, Lisa Nielsen, med på ideen.

Straks efter påmønstring fik elever og lærere en smag på livet som matros, da skipper uddelte instrukser og bad eleverne sluge “Fultonpillen”:

“Vi skal turde stole på jer, vi skal sejle med sejl med jer”. Alle følger skippers ordrer – det handler om at konfirmere fællesskabet, som det vigtigste på skibet.

Liva spørger skipper Jakob Jensen, hvorfor der ikke er en havfrue. Det tager lidt tid, før skipper forstår, at hun mener en galionsfigur. Det er der ikke på Fulton, så Liva foreslår sig selv som model til én.
Fulton består af en besætning på tre. Én skipper, én styrmand og én bedsteman samt tre ”Esbjerg-matroser,” som er udsatte unge fra Esbjerg, der har brug for en hjælpende hånd til at finde en god kurs i livet.
Fulton er en tremastet skonnert bygget i 1915 i Marstal til at sejle klipfisk over Atlanten. I 1970 blev Fulton købt af Nationalmuseet, og efter endt restaurering blev det til lejrskoleskib. Siden har det sejlet både med lejrskoler og med grupper af udsatte unge.
Om bord på skonnerten deltager eleverne i de daglige gøremål. "Det er fint at opleve at være på en båd i en hel uge og være med til at få alt om bord til at fungere. Det var fedt at kravle op i masterne! Generelt var det fedt at få nogle oplevelser, som man ikke har prøvet før", siger Nicklas Taywin Khamchaliao Andersen.
Efter en dag med nye indtryk og masser af instrukser er der tryg mad. Der er kogt 3,5 kilo spaghetti til pasta med kødsovs. Pastaretten opfylder kravene til måltider på skibet: Masser af langsomme kulhydrater, der fylder maven i lang tid.
På et sejlskib er der hele tiden opgaver, især er der masser af reb, der skal trækkes i, slækkes på, kvejles. Når en opgave skal løses, kalder en fra besætningen ud, og eleverne er meget ivrige for at hænge i.