Generelt

Indkomster, fradrag m.m., som er fortrykt på selvangivelsen, er beløb, som de oplysningspligtige indberetter til skattemyndighederne.

I egen interesse bør man altid kontrollere, om de fortrykte beløb er korrekte. Er der fejl, skal det rigtige tal anføres på selvangivelsens side 3 ud for det fejlbehæftede beløb.

Tilføj de oplysninger, der mangler på selvangivelsen. Det kan f.eks. være befordringsudgifter - rubrik 51, fradrag for diæter o.l. - rubrik 53, eller bidrag - rubrik 55.

Nedenfor er anført bemærkninger til de felter på selvangivelsen, som har speciel interesse for lærere.

Personlig indkomst

RUBRIK 13 - Honorarer m.v.

(se generelt)

Lærere har normalt hovedparten af deres indkomst i form af løn eller lign. Dog kan der være indtægter, der skal medregnes under denne rubrik, f.eks. honorarer m.m. anført på oplysningssedlens punkt 36.

Vær opmærksom på, at det er honorarbeløbet før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, der skal medregnes.

RUBRIK 16 - Underholdsbidrag m.v.

Under denne rubrik anføres underholdsbidrag, legater og andre personlige indkomster, hvoraf der ikke skal svares arbejdsmarkedsbidrag.

For lærere kan der bl.a. være tale om rentetilskud, der modtages fra Hypotekbanken til afvikling af statsgaranterede studielån.

Fradrag i kapitalindkomst

RUBRIK 43 - Renteudgifter af statslige og

statsgaranterede studielån

Lån fra Statens Uddannelsesstøtte og statsgaranterede studielån:

Fradrag for renteudgifter vedr. studietiden kan først foretages, når studiet er afsluttet og afvikling af lånet påbegyndt. Der vil herefter i det enkelte år normalt kunne fratrækkes den andel af studietidsrenterne, der er betalt i årets løb, jf. tilbagebetalingsaftalen.

Herudover vil kunne fratrækkes de i årets løb tilskrevne renter, uanset om de er betalt eller ej, når blot tilbagebetalingsaftalen er overholdt.

For renter af et studielån i et pengeinstitut kan det dog være aftalt, at renterne forfalder løbende også i studietiden. I disse tilfælde kan renteudgifterne fratrækkes, når de tilskrives lånet.

For studielån, der er overgået til inddrivelse via Hypotekbanken, gælder særlige regler. Fradragsretten for renteudgifter, der påløber efter Hypotekbankens overtagelse af inddrivelsen af lånet, vil oftest være udskudt til betalingstidspunktet jf. ligningslovens paragraf 5, stk. 7.

Ligningsmæssige fradrag

RUBRIK 51 - Befordring

Under denne rubrik skal nu ikke alene selvangives fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads, men også befordring mellem skiftende og flere samtidige arbejdspladser, trekantskørsel m.m., såfremt arbejdsgiveren ikke yder skattefri godtgørelse for denne kørsel.

Fradraget, der kan opgøres, er afhængigt af afstanden mellem hjemmet og arbejdspladsen og/eller af afstanden mellem de forskellige arbejdspladser.

Transportvejens længde måles ved kørsel i egen bil ad den mest hensigtsmæssige vej. Der tages hensyn til geografiske forhold, tidsforbruget og det økonomisk rimelige. Der kan således opnås fradrag for en forøget distance, såfremt det f.eks. tidsmæssigt er en fordel at benytte en noget længere vej.

Såfremt afstandskriteriet er opfyldt, ydes befordringsfradraget, uanset hvilket befordringsmiddel der anvendes, og uanset om der eventuelt køres sammen med en anden person i dennes bil, eller om der anvendes offentligt befordringsmiddel.

Har det f.eks. i forbindelse med kørsel til møder i pædagogisk råd e.l. været nødvendigt med kørsel to gange samme dag, beregnes transportvejen med den dobbelte distance. Ved beregning af befordringsfradraget skal der alene ske reduktion af transportvejen med de første 24 km pr. dag.

Kun kørsel til indtægtsgivende arbejde giver fradrag.

Hvis arbejdsgiveren betaler udgiften til befordring mellem hjem og arbejdsplads (frikort, firmabus e.l.), kan man alligevel tage befordringsfradrag, men fra og med 1994 bliver et beløb af samme størrelse som befordringsfradraget beskattet som personlig indkomst. Da fradraget imidlertid er et ligningsmæssigt fradrag med en lavere skatteværdi, bør man i egen interesse lade være med at tage fradraget, hvorefter der ikke skal ske beskatning af fribefordringen.

Normalfradraget

Det daglige fradrag opgøres for 1995 efter følgende skala:

0- 24 kmintet fradrag

25-100 km121 øre pr. km

over 100 km60,5 øre pr. km

Særregel /overgangsregel ved kørsel

ud over 54 km pr. dag

I de tilfælde, hvor den daglige transportvej er længere end 54 km, og man efter tidligere regler ville være berettiget til fradrag for kørsel i egen bil, fordi offentligt transportmiddel ikke kan anvendes, har man til og med 1993 kunnet beregne befordringsfradraget efter en særlig regel.

Denne særregel er ophævet fra og med 1994.

Imidlertid er gennemført en overgangsregel, der betyder, at fradraget midlertidigt bevares, men aftrappes over en 4-årig periode (1994-1997 inkl.).

Fradraget bevares dog kun for personer, som var berettiget til fradraget i 1993, og fradraget kan maksimalt beregnes for et dagligt antal kilometer som for 1993, og det beløbsmæssige fradrag kan ikke overstige fradraget for 1993.

Det daglige fradrag efter overgangsreglen kan for 1995 opgøres således:

0- 24 kmintet fradrag

25-100 km121 øre pr. km

101-150 km60,5 øre pr. km

over 150 km105 øre pr. km

Skiftes arbejdsplads eller forbedres muligheden for at anvende offentlige transportmidler mellem hjem og arbejdsplads, bortfalder fradraget efter overgangsreglen.

Uanset antallet af arbejdsdage i 1993, hvor særreglen blev benyttet, kan fradraget for 1995 beløbsmæssigt ikke overstige fradraget for 1993.

RUBRIK 52

- Arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent

(se generelt)

Kontingent til Danmarks Lærerforening og DLF-A kan fratrækkes. Også arbejdsløse, efterlønsmodtagere og foreningens pensionerede tjenestemænd kan fratrække kontingent til DLF.

Med virkning fra 1995 er det en betingelse for fradragsretten, at foreningen indberetter kontingent og bidrag til Told- og Skattestyrelsen.

Foreningen og kredsene har imidlertid siden 1991 indberettet de betalte kontingenter og bidrag til styrelsen, og beløbene opføres automatisk på selvangivelsen. Der skulle således ikke opstå problemer med fradragsretten.

Kontingent til faglige foreninger, der ikke varetager økonomiske, men faglige interesser, kan ikke fratrækkes under denne rubrik, men kan, i det omfang de kan anses for nødvendige, fratrækkes under øvrige lønmodtagerudgifter - se faglitteratur.

RUBRIK 53 -Øvrige lønmodtagerudgifter

I denne rubrik kan fratrækkes forskellige udgifter i forbindelse med lønmodtageres indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede udgifter overstiger en 'selvrisiko' på kr. 3.800.

Der er nedenfor givet bemærkninger til nogle fradrag, der kunne være relevante for lærere.

Faglitteratur

Udgifter til faglige tidsskrifter, håndbøger og videnskabelige værker, der er nødvendige for stillingens varetagelse, kan fratrækkes.

Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til anlæg af bibliotek samt for populærvidenskabelige værker.

Kontingent til faglige foreninger kan fradrages, såfremt foreningen udgiver et medlemsblad med fagligt/pædagogisk indhold. Hele kontingentet eller abonnementsdelen kan fradrages.

Kursusudgifter

Udgifter ved deltagelse i faglige kurser, blandt andet kursus på Danmarks Lærerhøjskole, er fradragsberettigede, når der er tale om kurser, der har til formål at vedligeholde og ajourføre den pågældendes faglige viden og uddannelse, mens der ikke indrømmes fradrag for kurser med videreuddannelsesformål.

Sondringen mellem efteruddannelse og videreuddannelse foretages konkret.

Kurser, der omhandler emner eller fag, som indgik i læreruddannelsen, eller kurser i fag, man underviser i eller har undervist i, må anses for at være en ajourføring af ens uddannelse. Der kan henvises til Landsskatterettens kendelse 1990-5-9 af 8. januar 1990. Befordringsudgifter er en del af kursusudgiften og kan fratrækkes som en del af kursusudgiften- altsåikke under rubrik 51.

Også udgifter i forbindelse med kurser/ekskursioner til udlandet kan fratrækkes, men er der i programmet plads til turistmæssige islæt, kan der blive tale om en privat andel, f.eks. halvdelen. Vestre Landsrets dom af 8. oktober 1984 og Landsskatterettens kendelser af 8. maj 1985 og 8. januar 1990.

Nævnes kan også:

Landsretten anerkendte fradrag for studierejse til Kina arrangeret af 'De faglige udvalg for Geografi og Samfundsfag', da rejsen var specifikt relateret til pågældendes undervisning og ikke havde haft turistmæssige islæt (Østre Landsrets dom af 8. januar 1992).

En lærer, der underviste i fransk på gymnasie- og HF-niveau på et voksenuddannelsescenter, fik ikke godkendt fradrag for udgifter til en studierejse til Senegal, da Landsskatteretten fandt, at rejsen, uanset det overvejende faglige formål, havde været af generel karakter (Landsskatterettens kendelse nr. 641-1880-30 af 19. april 1993).

Også befordringsudgifter og fradrag for dobbelt husførelse (jf. nedenfor), afholdt i forbindelse med kurser samt udgifter til kursusmaterialer, skal fratrækkes under denne rubrik, da fradragene tages ud fra et driftsomkostningssynspunkt, jf. statsskattelovens paragraf 6a.

Telefon

Telefonfradrag godkendes normalt ikke for lærere.

Der kan dog tages fradrag for en forholdsmæssig andel af samtaleudgifterne, når det har været nødvendigt at foretage erhvervsmæssige opkald fra telefonen, medmindre disse har været af helt ubetydeligt omfang.

Udgifter til telefonabonnement anses for en sædvanlig leveomkostning, der ikke er fradrag for.

Eventuelt telefontilskud fra arbejdsgiver beskattes som lønindtægt.

Dobbelt husførelse (evt. i forbindelse med kurser)

Skatteydere, der midlertidigt og af erhvervsmæssige grunde har dobbelt husførelse, kan foretage et fradrag for merudgifter til kost og bolig. Ved midlertidig forstås en periode på ikke over to år.

Såfremt et kursusophold giver udgifter til dobbelt husførelse, vil disse kunne fradrages ud fra en vurdering af, om kursusudgifterne i øvrigt er fradragsberettigede som driftsudgifter, jf. afsnittet om kursusudgifter.

Der kan foretages fradrag for merudgifter til kost og bolig. Hvor man bor ved kursustedet under privat indkvartering e.l., kan der uden dokumentation for udgiftens størrelse fradrages kr. 400 pr. uge.

Fradrag for dobbelt husførelse gives også til enlige, der har hjemmeboende børn under 18 år, samt til ugifte samlevende af forskelligt eller samme køn, når de har boet sammen mindst 1 år.

Fra praksis kan nævnes Landsskatterettens kendelse 1981 nr. 23 - hvor fradrag blev givet en lærer, som under et fem-dages-kursus selv havde betalt ophold og fortæring.

Endvidere kan nævnes Østre Landsrets dom af 1. april 1993 nr. 4-242-1991, hvor en lærer, der boede i Ballerup og fik arbejde i Ribe, ikke kunne opnå fradrag for dobbelt husførelse, da det blev lagt til grund, at hustruen på grund af sine erhvervsforhold havde valgt at blive boende i Ballerup.

Ved siden af fradrag for dobbelt husførelse kan fradrages udgifter til weekendrejser mellem arbejdsstedet og hjemmet. Fradraget foretages -under rubrik 51- og opgøres jf. vejledningen til denne rubrik ovenfor.

Arbejdsværelse

Der anerkendes normalt ikke fradrag for arbejdsværelse i hjemmet, uanset om der i værelset udføres hjemmearbejde, eller om værelset anvendes i forbindelse med et bijob.

Har værelset på grund af speciel møblering, udstyr eller adgangsforhold imidlertid ændret karakter, således at det fremstår som f.eks. værksted, laboratorium, tegnestue e.l., kan der blive tale om fradrag, men den erhvervsmæssige anvendelse skal praktisk talt udelukke privat anvendelse.

Hvor fradrag bliver aktuelt, beregnes dette som en forholdsmæssig andel af huslejen eller egen lejeværdi. Yderligere kan evt. fratrækkes en skønsmæssig andel af el- og varmeudgiften.

Flytteudgifter

Flytteudgifter kan fratrækkes som en driftsomkostning, dvs. de skal være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den hidtidige indkomst.

Det vil i praksis sige, at flytteudgifter kan fratrækkes, når forflyttelse sker fra en stilling til en anden under den samme arbejdsgiver. Flytteomkostninger afholdt i forbindelse med overtagelse af en stilling under en ny arbejdsgiver anses for en ikke-fradragsberettiget etableringsudgift.

Følgende flytteudgifter kan i givet fald fratrækkes:

- flytning af bohave

- rejseudgifter for husstanden

- udgifter til nødvendige installationer

- huslejetab.

Hvis arbejdsgiveren mod dokumentation ved eksterne bilag godtgør flytteudgifter som nævnt ovenfor, skal både godtgørelsen og de afholdte udgifter holdes uden for indkomstopgørelsen.

Ud over ovennævnte udgifter kan foretages et skønsmæssigt fradrag på kr. 3.-6.000 afhængigt af bohavets og husstandens størrelse.

En eventuel modtagen flyttegodtgørelse (bortset fra refusion af dokumenterede udgifter) er A-indkomst og skal medregnes i den personlige indkomst. Dette gælder, jf. Vestre Landsrets dom - refereret i Told*Skat Nyt 1993.15.712, også supplerende flyttegodtgørelse, som ikke har en direkte relation til afholdte udgifter.

Ved en såkaldt 'bindende forhåndsbesked' af 31. oktober 1995, j. nr. 59/95-4286-00027, har ligningsrådet på forespørgsel fra foreningen anerkendt, at medlemmer af 'den lukkede gruppe', som defineret i 'Lærerpakken 1993', der efter ansøgning direkte overgår til en tilsvarende eller anden stilling i folkeskolen i samme eller anden kommune, er omfattet af reglerne om forflyttelse under samme arbejdsgiver .

Medlemmer af 'den lukkede gruppe', der tidligere er blevet beskattet af en udbetalt flyttegodtgørelse (udgifter som nævnt ovenfor, der er refunderet mod bilag), kan nu anmode sin skatteforvaltning om genoptagelse af sagen med krav om tilbagebetaling af skatten. Det gælder dog kun godtgørelse udbetalt efter 1. april 1993.

Mere nyt vedrørende gaver til nærtbeslægtede

Om reglerne for perioden 1.1.-30.6.1995 henvises til sidste års vejledning om selvangivelsen.

Fra 1. juli 1995 er der bl.a. sket følgende ændringer:

Gaver mellem ægtefæller er nu afgiftsfrie, uanset om de gives til særeje eller fælleseje.

Det årlige afgiftsfrie gavebeløb til giverens børn, børnebørn og oldebørn er forhøjet fra kr. 20.000 til kr. 40.000. Hver ægtefælle er en gavegiver. Kun ægtefæller med formue kan give gaver.

Det afgiftsfrie gavebeløb, der kan gives til et barns ægtefælle, er uændret kr. 14.000 årligt.

Den hidtidige regel om møbelgaver er ophævet.

Et forældrepar kan således nu give hvert barn kr. 80.000 samt kr. 28.000 til barnets samlevende ægtefælle, eller i alt kr. 108.000 årligt.