Kan du genkende følelsen?

Psykolog Dorthe Birkmose har identificeret tre årsager, der øger risikoen for forråelse hos omsorgsprofessionelle. Den gode nyhed er, at der er metoder til at imødegå hver af de tre årsager.

Publiceret

Moralsk stress

Hvis man gang på gang oplever, at betingelserne for, at man kan mestre sin lærergerning, så godt som man gerne vil, ikke er til stede, kan man blive nødt til at gøre sig selv mere ligeglad, eller man kan blive vred.

Advarselstegn: Vreden kan rettes mange steder hen, mod lokalpolitikere eller sin skoleleder, men man kan også finde på at rette sin vrede mod nogen, som slet ikke har noget med det at gøre. Så man kan opleve at blive irriteret og vred på børnene eller på deres forældre, selv om det jo ikke er dem, der er ansvarlige for ens arbejdsbetingelser. Ligegyldigheden kan vise sig i form af tanker om, at sådan er vilkårene jo, det er besluttet ovenfra, og det kan man alligevel ikke ændre på.

Forebyggelse: Ved moralsk stress handler det om at fjerne så meget pseudoarbejde som muligt, så tiden kan bruges på undervisningen og relationsarbejdet. Det er begrænset, hvad individet kan gøre. Moralsk stress er et organisatorisk problem, der skal løses organisatorisk ved at ændre arbejdsbetingelserne.

Omsorgstræthed

I modsætning til moralsk stress har omsorgstræthed ikke noget med arbejdsbetingelserne at gøre. Har man draget omsorg for andre længe nok, kan man blive omsorgstræt eller empatiudmattet. Hvis man ikke kan udholde den tilstand, kan man reagere med forråelse ved at synes, at andre er blevet for krævende.

Advarselstegn: Omsorgstræthed kan vise sig ved, at man for eksempel møder ind på arbejde, et barn henvender sig med et ønske om hjælp, og man kan mærke, at ens umiddelbare reaktion er "åh nej, ikke dig, ikke igen". Man føler, at man ikke har mere at give af. Hvis man så begynder at føle skam over, at man ikke er så omsorgsfuld, som man burde være, kan forråelsen dukke op som en mestringsstrategi, hvor man begynder at tænke, at det barn er blevet for omsorgskrævende og dominerende og irriterende.

Forebyggelse: Der er udviklet metoder som fiskerbænken og lejrbålsmetoden, hvor teamet systematisk drager omsorg for hinanden. Grundtanken er, at man bliver omsorgstræt, fordi man giver meget mere, end man får. Men det er jo ikke børnene eller deres forældre, der skal give læreren omsorg, det kan teamet derimod.

Afmagtsfølelse

Man kan blive afmægtig over andres adfærdsmønstre, når man kan se, at deres adfærd skaber problemer. Man kan også føle sig utilstrækkelig, når der er børn og forældre, som er svære at forstå og hjælpe.

Advarselstegn: Afmagtsfølelse kan vise sig som negativt sprogbrug om andre, at man tillægger andre negative intentioner eller negative personlighedstræk. Det kan også vise sig som mistro og en trang til at skælde ud, ignorere eller afvise andre.

Forebyggelse: Supervision og kollegial sparring kan dæmpe afmagtsfølelserne, hvis man hjælpes til at forstå andres indefraperspektiv. Når andres adfærd giver mening, dæmpes afmagtsfølelserne på konstruktiv vis. Metoderne er perspektivskifte og mentalisering

Powered by Labrador CMS