Debat

Lige løn for lige arbejde

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En fagforening plejer at opfordre til solidaritet. I DLF er det lige omvendt, der er det medlemmerne, der opfordrer formanden og hovedstyrelsen til solidaritet. DLF narrede i 1993 lærerne til at stemme ja til lærerpakken, vel vidende at pensionen for de overenskomstansatte ville blive på cirka halvdelen af, hvad en tjenestemand med 37 års anciennitet ville få. Direktøren for Lærernes Pension, Paul Brüniche-Olsen, forklarer i Folkeskolen nummer 48/2001, hvorfor de overenskomstansatte læreres pension er så dårlig. En tjenestemand får 57 procent af slutlønnen med 37 års anciennitet. En overenskomstansat med 40 års anciennitet kan forvente 44 procent af slutlønnen. Da lærerne i 1993 kom i Lærernes Pension, vidste man jo, at regeringen i 1982 havde vedtaget, at pensionsopsparinger fremover skulle beskattes, så ud fra det alene skulle man have ladet opsparingen være langt større end de 12,3 procent.

Nu hvor renteniveauet/afkastet af investeringerne er langt lavere, er indbetalingen på 15,3 procent alt for lidt. Direktøren skriver i artiklen, at procenten skal op på over 20 bare for nogenlunde at svare til en tjenestemandspension. Samtidig mangler gruppen fra før 1993, at der bliver indbetalt et engangsbeløb af en vis størrelse på deres pensionsopsparing. Derfor, hvis dette pensionsproblem ikke bliver løst ved den kommende overenskomstforhandling, hvor arbejdstidsaftalen ikke er til forhandling, vil jeg opfordre alle overenskomstansatte lærere til at stemme nej.

Preben Bendt

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Odense