Nye test gør ikke ondt

Nye testmetoder fra OECD af unges færdigheder er mere bløde

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er sket meget siden den store internationale læseundersøgelse i 1991.

Siger professor Niels Egelund, Danmarks Lærerhøjskole. Han sidder i bestyrelsen for det konsortium, der i Danmark på vegne af OECD skal teste unges færdigheder i læsning, matematik og naturfag samt deres tværfaglige, sociale og personlige kompetencer.

'Det er en almen tendens i moderne testning, at den ikke blot skal bestå af simpel registrering af hastighed og korrekthed. Der skal indgå et langt bredere sæt af information', siger Niels Egelund.

For eksempel skal testopgaver i læsning være udformet sådan, at man kan vurdere den læsendes forståelse af budskabet, forståelse af underforstået budskab, fortolkning, personlige refleksioner og kritisk sans.

'Moderne test forsøger også at vurdere, hvordan de forskellige nationale, kommunale og skolemæssige forhold influerer på elevernes faglige færdigheder - såsom landenes læseplaner, ressourcetildeling, skolers prioritering af undervisningsmidler, fysiske rammer og elevernes sociale baggrund'.

Bløde værdier skal testes

Også elevernes sociale og personlige kompetencer skal gennem måleapparatet.

'Vi må erkende, at området er relativt nyt og uudviklet. I OECD har man i perioden fra 1991 til 1997 søgt efter og afprøvet forskellige indikatorer, som dækker spørgsmålet: Hvilke egenskaber har unge brug for, når de forlader folkeskolen, hvis de skal være i stand til at indgå konstruktivt som medlemmer af samfundet'.

En række indikatorer inden for området 'selvopfattelse' har vist sig at være gyldige og pålidelige, siger Niels Egelund, som er ansvarlig for undersøgelsen af netop de sociale og personlige kompetencer hos de unge i Danmark. Man er nået frem til fem hovedområder, der kan testes.

1) Hvilke strategier bruger individet i læringssituationer? 2) I hvilken grad mener individet, at der er mulighed for at forbedre sin kunnen? 3) Er motivationen for læring indre- eller ydrestyret? 4) Hvor udholdende er eleven, når der opstår vanskeligheder? 5) Kan eleven arbejde sammen med andre?

Men testmaterialet er under stadig udvikling i såvel OECD- som EU-regi, tilføjer Niels Egelund og nævner testning af elevernes evne til at samarbejde og løse problemer.jvo