Kommunernes Landsforenings (KL) formand, Anker Boye, har en drøm: Et pædagogisk kvantespring i den danske folkeskole, et spring til nul kroner. 'Mere for pengene', som han sagde på Landsforeningens Skolerigsdag i Aalborg Hallen i sidste uge, da han fremlagde sin kvantevision. De 100.000 elever, svarende til en tilvækst på 20 procent, som alle andre - kommunalpolitikere, skoleforvaltningsfolk, forældre og lærere - taler om, nævnte KL-formanden imidlertid ikke med et ord.

Hvad med de 100.000 nye elever?

'Elevtallet faldt i 70'erne og 80'erne, så nu vil der ske det - jeg havde nær sagt: helt af sig selv - at du vil udnytte de fysiske ressourcer og rammer mere optimalt. Klassekvotienten vil stige en lille smule, og du vil organisere din skole bedre', siger Anker Boye til Folkeskolen.

Der følger ikke penge med de 100.000?

'Gennemsnitsprisen per elev er i dag 40.000-50.000 kroner per år. Skulle den bevares uændret, og du kikker ti år frem med 100.000 flere elever, så er det meget enkelt at regne ud, hvad det koster - fire milliarder kroner mere end i dag! Det tror hverken jeg eller den mest optimistiske skolemand på, at det danske samfund samfundsøkonomisk får råd til'.

'Det, der vil ske i de kommende ti år, er, at gennemsnitsprisen per elev vil falde. Det betyder ikke, at der ikke skal flere penge ind i folkeskolen. Men gennemsnitsprisen vil ikke stige, den vil falde en smule. Der kommer flere millioner kroner mere i folkeskolen i de kommende år, men der kommer ikke fire milliarder. Der kommer mindre. Præcis hvad det bliver, kan jeg ikke sige'.

Hvad med de kommuner, der får en elevtilvækst på 70-80 procent? Som simpelthen ikke har plads til alle de børn?

'Vi har sammen med Indenrigsministeriet afsat en fondspulje på 500 millioner, så de kan få hjælp til lån til at udbygge deres skoler. Der var ansøgninger for 1,2 milliarder, og det er det bedste eksempel på, at behovet er endnu større dér. Det vil selvfølgelig indgå i de kommende økonomiske forhandlinger, at der rent faktisk har vist sig et så stor behov, at der kun kunne imødekommes under det halve. Der skal være plads økonomisk, så alle kommuner kan løfte de skolemæssige opgaver på en ordentlig måde'.jvo