Lad os se det i øjnene: Den økonomiske ramme ligger mere eller mindre fast.

Med denne indledende erklæring slog formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Anker Boye, på det nærmeste benene væk under deres såkaldte skolerigsdag i Aalborg Hallen i sidste uge, allerede inden den var kommet i gang.

KL havde ellers selv indkaldt 1.100 interessenter fra kommunale forvaltninger og bestyrelser, Danmarks Lærerforening og Danmarks Lærerhøjskole, skoleledere, Folketingets Uddannelsesudvalg, Undervisningsministeriet, Skole og Samfund med flere til visionær debat om folkeskolens fremtid. Overskriften var 'Folkeskolen på vej mod det 21. århundrede', og den lyriske undertitel lød sådan her: 'Tøbrud - opbrud - gennembrud'.

KL-formanden talte inspireret om et pædagogisk kvantespring for folkeskolen, men han var mere prosaisk, når snakken handlede om finansieringen af springet: Aftalen med Finansministeriet hedder én procents realvækst om året. De 100.000 elever, der myldrer ind i de danske folkeskoler de kommende år med en hale af ekstraudgifter efter sig, kom Anker Boye slet ikke ind på.

Mere for de samme penge

'Vigtigheden af uddannelse bliver åbenlyst større. Jeg anser det imidlertid ikke for sandsynligt, at de økonomiske ressourcer øges tilsvarende - uanset at jeg i øvrigt ikke har behov for at gå finansministerens ærinde. Udfordringen til os bliver at bruge ressourcerne på en anden måde - at få mere for pengene', sagde Anker Boye.

'Vores velfærdsstat er økonomisk spændt til bristepunktet - grænsen er nået for forbruget i den offentlige sektor. Vores udgifter til folkeskolen og uddannelsessektoren ligger internationalt meget højt - uden det sætter sig igennem i skolens kvalitet'.

Den efterfølgende foredragsholder, forskningschef Jesper Bo Jensen fra Institut for Fremtidsforskning, virkede en anelse rystet over KL-formandens determinerede fremtoning, men han fastholdt sin pointe: 'Det kan ikke nytte noget, at man tager 20-30 procent flere elever ind uden at give ekstrabevillinger. Man er nødt til at give mindst 25 procent ekstra, gerne mere'.

Ellers kan eleverne slet ikke leve op til de kvalifikationskrav, som erhvervslivet i det såkaldte Femte Samfund (først var der jægere, så landbrug, så industri, så informationssamfund) stiller om bare 20 år, hævdede fremtidsforskeren.

Om 20 år er forbruget i Danmark og de andre rige lande fordoblet, vi har stort set alle alt.

Erhvervslivet i de vestlige lande vil følgeligt producere og sælge veldesignede kvalitetsting, de vil sælge en slags 'følelsesbehandling', som eksempelvis Lego gør det allerede i dag. Lego fremstiller nemlig ikke plasticlegetøj, det gør Kina og Taiwan, Lego derimod fremstiller 'lærende leg' udtænkt af højt betalte kreative hjerner - og sælger det til skyhøje priser.

Den type sofistikeret produktion vil brede sig i de vestlige lande - mens den klassiske industrielle produktion vil ske i Østeuropa og Asien - og arbejdet bliver ikke opfattet som hard work, men hard fun, der ligner børns leg.

Den slags arbejde skal eleverne være klædt på til, når de går ud af skolen, de skal være fleksible, kreative, selvstændige, de skal hurtigt kunne 'glemme' forældet viden og tilegne sig ny, skille væsentligt fra uvæsentligt i informationsstrømmen, og de skal kunne administrere sig selv gennem dagen og livet. Det koster.

'Vi er nødt til at give midler til skolerne. Det her lyder ligesom debatten om sygehuse: Rammerne skal holdes. Det er måske politisk godt, men det er ikke godt for udviklingen. Men kan godt gøre skolen bedre inden for den givne økonomiske ramme, men man kan ikke give den det løft, der er brug for, slet ikke når der kommer 20 procent flere elever ind', sagde Jesper Bo Jensen.

'Kommer der ikke flere penge ind, sker der en todeling af skolesystemet. Privatskolerne vil blomstre op, som vi ser det i udlandet. De forældre, der har ressourcerne, vil nemlig gøre noget ved det'.

Selvkørende børn

KL har en vision for fremtidens danske folkeskole, et 'Kvantespring for den Danske Folkeskole' kalder Anker Boye den, et hop altså til nul kroner, men til gengæld med 20 procent flere børn på bagagebæreren.

'Jeg tror, at vi skal se i øjnene, at børn er forskellige og lærer på forskellige måder. Lad os sætte det enkelte barn i centrum for vores måde at holde skole på. Som det er i dag, er vi tilbøjelige til at behandle og undervise børnene ens. Jeg tror, at vi kunne bruge kræfterne meget bedre ved at arbejde med det enkelte barns evner. Vi skal hjælpe barnet til at blive mere bevidst om, hvad det skal lære, og hvordan det lærer bedst. Derved bliver børnene mere selvkørende og selvstændige', sagde Anker Boye.

Det lød som den folkeskolelov fra 1993, undervisningsministeren i sin tale fremholdt som sin vision for fremtidens skole. Børne- og kulturudvalgsformand i Fjends Kommune, Eva Brogaard, var lidt mere konkret i sit indlæg.

'I Fjends tager vi udgangspunkt i KL's pejce 'Kvalitet - et lokalt ansvar', og vi er enige i 'Folkeskolen år 2000' om, at vi må vælge ud og ikke gøre det hele på én gang. Vi regner med, at skolebestyrelserne i deres virksomhedsplaner skriver: hvad gør vi, hvad vil vi, og dokumenterer resultaterne', sagde Eva Brogaard.

'Men så hører jeg, at der kommer 25 procent flere elever - puha. Men Anker Boye siger så samtidig, at der ikke kommer flere ressourcer. Det kan jeg ikke få til at hænge sammen. Vi får kun fire procent flere elever i vores kommune, så vi er måske reddet!' tilføjede Eva Brogaard.

Men ikke alle er reddet, lærerne for eksempel. DLF-formand Anni Herfort bemærkede i Rigsdagens afsluttende paneldiskussion det besynderlige i, at det tilsyneladende kommer fuldstændig bag på Folketinget og de kommunale politikere, at der pludselig er 100.000 ekstra børn på vej ind i folkeskolen.

'Det er oppe i en størrelsesorden, som man godt kan glemme alt om, at lærerne skal løbe ind', sagde lærerformanden.

Formanden for forældreorganisationen Skole og Samfund, Thomas Damkjær, var enig. 'Pengene skal findes', sagde han. 'Ved omfordeling eller skatteforhøjelse'.

Skolerigsdagen, der var den første af sin slags, er KL's svar på Undervisningsministeriets årlige Sorø-møde.