Overenskomst! Det var det store punkt på hovedstyrelsens møde i Aalborg i sidste uge. Selvfølgelig. Men da arbejdsgiverne af og til også kigger i nærværende organ, kan Folkeskolen stort set ikke referere om dette punkt.

Mødet videregav meldinger både 'inde- og udefra' - fra skoler og kredse til hovedstyrelsen og fra foreningens forhandlere til hovedstyrelsen. Debatten blev præget af begge typer meldinger: Hvad skal der til for at forbedre medlemmernes daglige arbejdsvilkår? Hvor går foreningens og medlemmernes smertegrænse i forhold til de krav, arbejdsgiverne stiller?

Blandt de meldinger, der gik klart igennem fra møder i kredse og på skoler, var arbejdsbelastningen. Der kan ikke læsses mere oveni nu. Nok er nok. Der skal være tilstrækkelig tid til forberedelse og samarbejde.

Formanden fortalte om de meget vanskelige forhandlinger om fordelingen af puljerne med penge til de forskellige organisationers medlemmer. Hovedstyrelsen udtrykte ros og anerkendelse til Anni Herfort - og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansattes formand, Poul Winckler - for den måde, hvorpå det både hårde og hadske forløb var håndteret. (Refereret i Folkeskolen i sidste uge.)

'Jeg går stadig efter et resultat - jeg håber på, at vi kan nå frem til et forlig', sagde Anni Herfort. 'Men', tilføjede hun, 'med det, arbejdsgiverne stiller op, ser det ikke nemt ud'.

Ekstern klagemulighed

Hvad skal et medlem af DLF gøre, hvis man er utilfreds med den behandling, man har fået af kredsen, tillidsrepræsentanten eller den centrale forening?

Det spørgsmål gav hovedstyrelsen sig også tid til at finde svar på, så kongressen i november kan beslutte, om DLF - i lighed med for eksempel fagforbundet HK - skal give medlemmerne ret til at klage til en ekstern instans. Den model, man drøftede, vil gøre det muligt at gå til en uafhængig instans, som kan se kritisk på sagsbehandlingen i foreningen. Den eksterne klageinstans - som ikke må kaldes en Ombudsmand - skal for eksempel kunne gennemgå en fyringssag, hvis medlemmet er usikker på, om DLF har rådgivet godt nok og ført sagen på den bedst mulige måde. Klageinstansen skal så kunne kritisere arbejdsgange og beslutninger, så foreningen kan genvurdere og ændre afgørelser.

Generelle politiske afgørelser, som er besluttet i en kredsstyrelse eller i hovedforeningen, skal klageinstansen ikke kunne gøre noget ved. De kan kun ændres af foreningens demokratisk valgte organer. Men efter modellen kan medlemmer klage over processen og sagsbehandlingen. Formålet er at sikre en høj grad af gennemsigtighed, så det enkelte medlems retssikkerhed styrkes, og det bliver nemmere for medlemmerne at vurdere beslutningsprocesserne.

Det er for tidligt at sige, om foreningen får en ekstern klageinstans. Det skal kongressen beslutte. Men at dømme efter stemningen i hovedstyrelsen så er holdningen overvejende positiv. På kongressen i september 1997 - hvor ideen blev behandlet første gang - var der stor skepsis - mange var nervøse for, at foreningsdemokratiet ville blive truet. Men den skepsis fyldte ikke meget i hovedstyrelsens debat. Det afgørende spørgsmål var, om modellen vil kunne sikre medlemmerne samme høje service og hjælp overalt.

Lederne kan vende hjem

Ved genindmeldelse i DLF inden september undgår man karenstid, og ledere og andre, der har meldt sig ud af DLF, kan fortryde uden at miste medlemsrettigheder, men man skal melde sig ind igen inden 1. september. Det besluttede hovedstyrelsen på sit møde på baggrund af en henvendelse fra ledernes landskreds.

Det er en betingelse, at man har meldt sig ud efter 1997-kongressen og før hovedstyrelsens nye beslutning om at dispensere for vedtægternes regler om to års karenstid. Ved genindmeldelse inden september kan man altså med det samme få økonomisk og juridisk bistand fra foreningen.