Donald Hirsch, informationsmedarbejder i OECD, kunne ikke skjule sin begejstring, da han i frokostpausen ved et pressemøde før jul fortalte om OECD's nye projekt på uddannelsesområdet, det såkaldte Pisa-projekt.

'Pisa vil virkelig få det til at rykke i medlemslandenes uddannelsessystemer', sagde han.

Ligesom den store internationale læseundersøgelse?

'Nej, nej. IEA-undersøgelsen var bare en akademisk øvelse, et projekt mellem akademikere. Her med Pisa-projektet er regeringerne med. Undersøgelsen vil forandre uddannelsessystemerne i medlemslandene'.

'I hvert fald i England og USA, hvor OECD spiller en stor rolle', tilføjede Donald Hirsch, der er englænder.

'Jeg ved ikke rigtig, hvordan det vil gå i Skandinavien', medgav han.

En sejr for Danmark

Det er de 15-åriges læsefærdigheder, regnefærdigheder og naturfaglige færdigheder, der står for skud endnu en gang. For 'moderne økonomier bygger i stadig større udstrækning på videnskabelige opdagelser og teknologisk udvikling', som der står i den farvestrålende folder, hvormed OECD præsenterer Pisa-projektet.

Men det er ikke kun disse tre klassikere, der skal testes, elevernes bløde kvalifikationer skal også måles. Det er en nyhed. Og en sejr for Danmark. Grundtvigs eget fædreland har sammen med de nordiske broderfolk og andre ligesindede nationer kæmpet hårdt i det fremmede for at få netop de sociale og personlige kompetencer, som den danske folkeskolelov lægger så stor vægt på, ind i målestokken.

'Vi fik det, som vi ønskede det', siger Vita Bering Pruzan. Hun er formand for bestyrelsen for det såkaldte konsortium, der står for den danske del af Pisa-projektet.

Eller som konsortiet udtrykker det i en dansk folder, der udsendes i denne uge, til Undervisningsministeriet og andre interesserede: 'I samarbejde med de andre nordiske lande er det lykkedes at præge undersøgelsen med bidrag fra det danske uddannelsessystem. Undersøgelsen skal således ikke alene måle formelle faglige kvalifikationer, men også tværfaglige og personlige kvalifikationer med hensyn til livslang læring - de såkaldt 'bløde' kvalifikationer'.

Disse 'bløde' kvalifikationer kaldes på OECD-engelsk foreløbig CCC - Cross Curriculum Competencies.

Pilotprojekt går i gang 1. marts

Konsortiet - det har ikke noget navn, man kunne måske kalde det Pisa-Danmark - er et samarbejde mellem Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagogiske Institut, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og Socialforskningsinstituttet. Hver institution har et medlem i bestyrelsen for konsortiet.

Undervisningsministeriet er 'bagmanden' og lagde i sin tid i overensstemmelse med EU-reglerne opgaven ud i licitation.

Bemeldte beskedne folder er konsortiets første orientering om den danske del af Pisa-projektet. Omkring 1. marts vil et antal skoler modtage et brev om at deltage i et pilotprojekt. Der er med Vita Pruzans ord udvalgt 'efter alle kunstens regler, sådan som Socialforskningsinstituttet kan det'.

'Først skal fundamentet sikres', står der i folderen. 2.500 unge vil i første omgang blive 'bedt om at besvare opgaver og spørgsmål om deres viden og erfaringer'.

'Når erfaringerne fra forundersøgelsen er samlet, udarbejdes materialet til hovedundersøgelsen, der gennemføres i år 2000. Hovedundersøgelsen omfatter i Danmark godt 7.000 unge og vil blive den hidtil største undersøgelse af unges færdigheder og erfaringer'.

Forberedelse til hele livet

I alt deltager 26 OECD-lande i Pisa-projektet. 100.000 15-årige elever. 4.000 skoler.

Og formålet med det hele? Det er ifølge OECD at undersøge, om de unge i skolen er blevet 'forberedt til at blive morgendagens arbejdere, til at lære hele livet, til at analysere, diskutere og kommunikere ideer effektivt'.

I den danske folder er formålet formuleret lidt mere krøllet under overskriften: 'Hvordan er børn i Danmark rustet til fremtidens udfordringer?'

'Folkeskolen og ungdomsuddannelserne forbereder de unge til de opgaver, de bliver stillet over for senere i livet. Det rejser krav om formelle kvalifikationer, men også om evne til at tilegne sig ny viden og kombinere forskellige kompetencer. Hvordan er unge i Danmark forberedt til det? Hvor gode er deres færdigheder? Og kan de omstille sig til nye krav? Disse spørgsmål skal en ny dansk undersøgelse svare på'.

Pisa-projektet er tænkt stort i OECD. Man vil teste 15-årige skoleelever løbende hvert tredje år og sammenligne resultaterne over tid. Desuden vil Pisa-projektet undersøge sammenhængen mellem elevernes færdigheder og de sociale, demografiske og økonomiske forhold.