Det kostede en 15-årig elev fra Toksværd Skole på Sydsjælland 14 dages betinget hæfte og en plet på straffeattesten, at han sparkede en klassekammerat i ryggen og ansigtet i en idrætstime. De to elever kunne ikke blive enige om, hvordan de skulle flytte et håndboldmål.

Pigen brækkede næsen og fik en mindre hjernerystelse, så drengen blev dømt til at betale hende 1.800 kroner i erstatning. Desuden skal han betale 5.000 kroner til den beskikkede forsvarer.

Det er yderst sjældent, at en domstol skal afgøre en strid mellem to elever. De kriminologer, Folkeskolen har talt med, mindes ikke at have hørt om andre tilfælde. Men den 15-årige fra Toksværd Skole bliver næppe den sidste elev, der bliver meldt for vold mod en skolekammerat, for danskerne går til politiet som aldrig før.

'Det, man tidligere kaldte for et slagsmål, betragter mange i dag som kriminel vold, der skal anmeldes. Desuden er det kun et par år siden, vi hørte statsministeren sige i sin nytårstale, at 'vi vil ikke finde os i volden'', siger kriminolog Britta Kyvsgaard fra Justitsministeriet.

Fagforeningerne er også blevet mere opmærksomme på vold mod deres medlemmer.

'Tidligere betragtede læger, socialrådgivere og andre inden for den sociale sektor vold som en erhvervsrisiko. Det gør de ikke længere', siger Britta Kyvsgaard.

Kriminolog Annika Snare fra Det juridiske Fakultet på Københavns Universitet mener heller ikke, der er grund til at tro, at det er sidste gang, en skoleelev bliver anmeldt for vold. Hun ser det i et historisk perspektiv.

'Vi er blevet mere optagede af, at vi ikke må krænke hinanden fysisk. Først blev det forbudt for mænd at slå deres hustruer. Dernæst måtte lærere ikke længere slå eleverne, og det nyeste er, at forældre ikke må revse deres børn', siger Annika Snare.

Volden halveret på ti år

Antallet af voldstilfælde falder ellers. I dag bliver 1,5 procent af befolkningen udsat for vold i løbet af et år. For ti år siden var det dobbelt så mange.

Det viser en voldsofferundersøgelse, som professor, dr.jur. Flemming Balvig fra Københavns Universitet foretog blandt 25.000 danskere sidste år.

'Danskerne tager større afstand fra vold end nogensinde før. Derfor får vi mindre af det. Men det betyder også, at mange går til politiet, når de bliver udsat for vold. Derfor får mange det indtryk, at volden er steget', siger Flemming Balvig, der mener, at det er sundt, at danskerne tager volden alvorligt. Men det er ikke særlig hensigtsmæssigt at lade domstolene løse konflikter mellem skoleelever.

'En dømt elev risikerer, at kammeraterne ikke vil have noget med ham at gøre, og så er han nødt til at finde sammen med andre kriminelle', siger Flemming Balvig og opfordrer skolerne til at danne konfliktråd, så gerningsmand og offer kommer til at møde hinanden under ledelse af en neutral tredje part, for eksempel en lærer fra en anden skole.

'Retsvæsenet sætter dem begge ud af spil og lader anklager og forsvarer overtage banen. I et konfliktråd slipper offeret af med sin vrede, og det er ubehageligt for gerningsmanden. Derudover kan man aftale, at gerningsmanden skal gøre offeret en tjeneste', siger Flemming Balvig. Han tilføjer, at offeret stadig kan anmelde gerningsmanden til politiet, hvis mødet i konfliktrådet går galt.

Dommere får nok at lave

Selv om en skole har et konfliktråd, kan den ikke tvinge en elevs forældre til at bruge det i en voldssag. Netop derfor må skolen yde en indsats for at få dem til at forstå, at det vil være det bedste for alle parter, mener Flemming Balvig.

'Rådet kan også bruges til mobning, hærværk og tyverier, så det vil være oplagt at fortælle om det på forældremøder', siger han.

'Hvis skolen ikke har et alternativ til retssystemet, vil forældre og større børn gøre som i det omgivende samfund. De går til politiet', siger Flemming Balvig.

Britta Kyvsgaard fra Justitsministeriet opfordrer forældre til at være varsomme med at gå til politiet, selv om deres barn har været oppe at toppes med en anden elev i skolen.

'Det meste må trods alt betegnes som bagateller, som skolerne selv kan løse. Hvis alle de slagsmål, der foregår i skolen, skal i retten, får dommerne nok at lave', siger Britta Kyvsgaard.-Henrik Stanek er freelancejournalist