De er ikke udlændinge, og de er heller ikke danskere. Alligevel er forventningerne til dem ofte, at de reagerer og opfører sig ligesom deres danske kammerater. Der er tale om danske børn, der har levet en stor del af deres liv i et eller flere fremmede lande, fordi deres forældre har arbejdet der.

Et sådant udlandsophold præger specielt børnene, der er midt i udviklingen af deres personlige identitet. For langt de fleste er oplevelsen positiv, men nogle børn har svært ved at komme til Danmark - et land, som måske kun forældrene opfatter som 'hjemme'.

Maria Christensen er psykolog og har selv været udenlandsdansker med sine børn og har i flere år beskæftiget sig med børns tilpasning til fremmede kulturer.

Maria Christensen mener, at lærere og andre voksne omgivelser i Danmark har et ansvar for at forstå disse børn og udnytte deres ressourcer. Ellers risikerer man, at børnene lukker sig inde, bliver usikre og har svært ved at fungere socialt. Hvis de hjælpes på vej, får man derimod ressourcestærke børn, der blandt andet kan blive til stor inspiration i undervisningen.

Flerkulturelle børn

Nomadebørnene er som regel præget af mange forskellige kulturer. Den lokale kultur lærer de måske at kende gennem barnepigen og de lokale børn. Forældrene står for den danske kulturpåvirkning, og skolen kan for eksempel repræsentere den engelske kostskolekultur. Forældrene har kun få problemer med at skelne kulturerne, mens børnene tillægger sig nye vaner og skikke, for eksempel det lokale kropssprog.

'Børnene vil udvikle en sammensat og særpræget kultur, som er deres egen, og de har ofte svært ved at svare på, hvor de kommer fra', fortæller Maria Christensen.

Dertil kommer, at disse børn ofte har oplevet nogle helt specielle ting, for eksempel store, vilde dyr, fattigdom og naturkatastrofer. Har de boet flere forskellige steder, har de også skullet forholde sig til unormalt mange 'farveller' og bærer på en sorg over savnet. De er på den ene side blevet fantastisk vidende, mobile, tolerante og gode til at leve i nuet, men på den anden side har de måske også svært ved at knytte stærke bånd til nye kammerater. Deres verdensbillede og referenceramme er i det hele taget blevet så forskellig fra de danske børns, at de ofte føler sig misforstået.

'De kommer fra en meget varieret kultur til en meget homogen kultur i Danmark. De vil gerne dele deres oplevelser med de andre, men de risikerer at blive anklaget for at lyve eller prale. En typisk reaktion er, at de lukker sig inde eller prøver at være som de andre', fortæller Maria Christensen.

Udnyt ressourcerne

Det er her, lærere og andre voksne kan træde hjælpende til.

'De kan skabe en platform, så børnene kan fortælle om deres oplevelser på en positiv måde, så de bliver accepteret af de andre', siger hun.

Det kan blive til glæde for hele klassen.

'Lærerne kan tage et emne op, lade børnene komme med noget lokalt legetøj, lave mad og vise billeder. Børnene er tit enormt vidende, og det kan bruges som en ressource i undervisningen. For eksempel i geografi og engelsk, men hele tiden skal man passe på, det ikke kommer til at virke som pral', siger Maria Christensen.

Generelt er der ingen grund til at bekymre sig om den faglige udvikling hos disse børn. De indhenter for eksempel hurtigt den forsømte danske grammatik. Der kan dog være behov for differentieret undervisning, så eksempelvis de gode engelskkundskaber, som mange hjemvendte børn er i besiddelse af, stimuleres.

'Ellers risikerer man, at børnene keder sig og melder sig ud af undervisningen. Jeg har hørt dem omtalt som 'drømmende'', mener Maria Christensen.

Læreren bør også være opmærksom på, om barnet falder til i undervisningsformen. Mange har for eksempel svært ved gruppearbejde i begyndelsen, fordi de er vant til at arbejde meget individuelt. Maria Christensen er ikke i tvivl om, at det er godt for børn at rejse ud i en periode med forældrene.

'Hvis vi formår at støtte dem i deres udvikling, kommer der et godt resultat ud af det. Vi får nogle børn med en stærk selvtillid og indfølingsevne samt en stor viden, global forståelse og et stort engagement i verdens problemer', siger hun.

-bolther

Udenlandsk opvækst

Foreningen 'DUO, Danskere med udenlandsk opvækst' vurderer, at omkring 50.000 børn og voksne danskere i en periode har gået i skole i udlandet. Foreningens formand, Hanna Møller, har telefon 8618 3002. Foreningens hjemmeside:

www.duopage.dk

e-mail: h.moller@hotmail.com

Maria Christensen har skrevet bogen 'Nomadebørn - Rejsens psykologiske udfordringer'. Den er fra 1996, er på 191 sider og koster 148 kroner. Bogen er udsendt af Mellemfolkeligt Samarbejde.