Around Australia in 45 minutes

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I denne uge har vi valgt at tage læseren med på en virtuel rejse til Australien. Det skyldes ikke mindst den feriestemning, vi har fornemmet på vores Internet-side: www.folkeskolen.dlf.org/Netopnu

To personer har responderet på vores efterlysning af engelske links i forrige uge. Vi vælger at tro, at det ikke er udtryk for hverken manglende brug af Internet blandt lærere eller ditto lyst til at dele sine virtuelle undervisningsmaterialer, men derimod for megen dagdrømmeri om alpernes hvide tinder. Vi giver derfor vores engelske tema endnu en chance. Send derfor gode engelske Internet-links til netopnu@skolekom.dk og begrund gerne, hvorfor du tror, at engelsk vil være vores primære sprog om ti år, Internet vores vigtigste vidensressource og tysk et stykke dansk undervisningshistorie.

Efter denne provokatoriske opsang er her inspiration til en 45-minutters rejse til landet down under. Det interessante ved Australien er, at man på grund af den afsides beliggenhed og de meget store afstande hurtigt fik øje på kommunikation via Internet. Lærere i Australien har i mange år forsøgt sig med fjernundervisning per post, telefon, radio eller fjernsyn, hvilket skinner igennem på mange australske Internet-sider. Siderne er pædagogisk korrekte og ofte direkte rettet mod undervisningsbrug.