Pjece om specialundervisning

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DLF har netop udsendt pjecen 'Kvalitet i specialundervisningen'. Dette er et led i foreningens indsatsområde 'Kvalitetsudvikling - i dialog'. Pjecen er tænkt som inspiration til arbejdet med kvalitetsudviklingen af specialundervisningen på den enkelte skole og i kommunerne. Man kan blandt andet læse om, hvordan man bruger de tre kvalitetsudviklingsværktøjer evaluerings-, analyse- og planlægningsværktøjet i forbindelse med specialundervisningen. I pjecen er der også en række kvalitetskriterier, som kan danne baggrund for drøftelser om, hvad god kvalitet i specialundervisningen egentlig er.

Pjecen er sendt ud til alle tillidsrepræsentanter, men yderligere eksemplarer koster 15 kroner og kan bestilles i foreningen hos Niels Lynge på telefon 3369 6300.