Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Øjenåbner for læseforskere

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danske læseforskere har i tredive år tilsyneladende været både døve og blinde, når de er stødt på udsagn og undersøgelsesrapporter om ordblindes samsynsproblemer. Praktikere, som har gjort opmærksom på problemet og hidtil talt for døve øren, kan imidlertid nu øjne lys forude. Lektor Erik Håkonsson, lederen af Forum for Læseforskning og lektor på Danmarks Lærerhøjskole i Århus, vil efter sommerferien gå i gang med en større undersøgelse af problematikken (Folkeskolen nummer 4/1999). Resultatet af denne undersøgelse vil forhåbentlig åbne øjnene på flere af Håkonssons kolleger blandt landets læseforskere.

En anden kendt læseforsker, lektor Steen Larsen fra Danmarks Lærerhøjskole, var i sin disputats fra 1989 på sporet af ordblindes synsproblemer, da han konstaterede, at en tredjedel af de svage læsere, der deltog i undersøgelserne, ikke havde øjenbevægelser, der kunne anvendes ved læsning. Larsen konkluderede, at de forkerte øjenbevægelser skyldtes, at de pågældende forsøgspersoner var særligt dårlige læsere, og udelukkede dem fra yderligere øjenundersøgelser! Hvis Steen Larsen havde undersøgt disse børns øjenbevægelser i en test uden læsning, men hvor der kræves samme slags øjenbevægelser som under læsning, så ville han have konstateret det samme som udenlandske forskere: Ordblinde har ofte såkaldte oculo-motoriske problemer, som blandt andet viser sig ved, at de har særlige vanskeligheder, når de med øjnene skal følge et objekt, der bevæges i læseretningen (Eden et al, Vision Res., No. ti, 1994).

Carsten Elbro, Danmarks for tiden førende læseforsker, professor og sprogforsker ved Københavns Universitet og bestyrelsesformand for Dansk Videnscenter for Ordblindhed, præsenterede på en større læsekonference i Herning i april 1997 sin nye definition af ordblindhed, i øvrigt inspireret af det amerikanske The Orton Dyslexia Society: 'Ordblindhed er en specifik sprogbaseret indlæringsvanskelighed . . . og ordblindhed skyldes ikke synsvanskeligheder'. Direkte adspurgt kunne professoren dog ikke nævne én eneste videnskabelig undersøgelse, der viste, at ordblindhed er en funktion af sprogvanskeligheder.

I forbindelse med den nordiske konference om ordblindhed i København i 1993, 'Tidlig indsats - bedre fremtid', gjorde jeg Carsten Elbro opmærksom på en undersøgelse foretaget af en dansk øjenlæge i samarbejde med Skolepsykologisk Kontor i Vejen, der viste en klar sammenhæng mellem dysleksi og samsynsproblemer (Skolepsykologi nummer tre fra 1988). Dette gjorde tilsyneladende ikke indtryk på Carsten Elbro, og det samme var tilfældet, da en optometrist, en af Danmarks førende eksperter inden for behandling af samsynsproblemer, ligeledes i 1993 gjorde professoren opmærksom på sammenhængen mellem dysleksi og synsproblemer. Videnscenteret for Ordblindhed har desuden fået tilsendt flere artikler om udenlandske undersøgelser af forholdet, men Elbro forblev uinteresseret.

I mange år var det tilhængere af psykologiske forklaringer på dysleksi, der stod i vejen for en fornuftig udvikling i behandlingen af de ordblinde - i dag er det sprogforskere; på vore breddegrader er det især bestyrelsesformanden for Dansk Videnscenter for Ordblindhed, professor Carsten Elbro, og den førende svenske sprog- og læseforsker, professor Ingvar Lundberg. Deres modstand mod at acceptere fakta er til stor skade for de ordblinde og dermed for samfundet. Men sprogforskernes insisteren på, at ordblindhed er et specifikt sprogligt problem, har desværre medført den for sprogforskerne positive bivirkning, at de selv modtager størsteparten af de forskningsmidler, der er mærket 'Dysleksi'.

I august i år udkommer det bind af 'Den Store Danske Encyklopædi', der indeholder ord med begyndelsesbogstavet 'O', og som følgelig vil indeholde definitionen af begrebet 'Ordblindhed'. Desværre er definitionen leveret af professor Carsten Elbro og er derfor, som det fremgår af det førnævnte, behæftet med mindst én graverende fejl. Det kan således ulykkelivis forudses, at læseprofessoren i mange år fremover vil skade ordblindesagen i Danmark, uanset at han efter offentliggørelsen af lektor Erik Håkonssons undersøgelse senere i 1999 formentlig vil være nødt til at opgive sin modstand mod at acceptere det faktum, at ordblinde børn ofte har samsynsproblemer. Man kan dog håbe, at nogen vil gøre redaktøren af 'Den Store Danske Encyklopædi', professor Jørn Lund, opmærksom på Elbros fejltagelse så betids, at behørige rettelser kan foretages, inden det aktuelle bind af leksikonet udgives.

Lærer på Brønshøj Skole