Udenfor svinger kranen nogle lange træbjælker op til første sal på den kommende skolebygning. Indenfor er det barnehænder, der bærer de mange minimursten, mælkekartoner og ispinde, der bruges som byggematerialer til de byer, der er ved at se dagens lys på Skolen på Islands Brygge i København.

Skolen holder emneuge om byggeri inspireret af den nye skolebygning, der er undervejs ude i skolegården. Skolen udvider fra næste skoleår. Nu går den til og med 5. klasse, men fremover skal den gå til og med 7. klasse.

Vi bygger flere byer

De 270 børn og skolens lærere limer, tegner, støber, murer, maler og saver.

I biblioteket står en kæmpeplade med malede veje, græs og skateboardbane. Ved siden af er en hel by af paphuse med kviste, gavlmalerier og graffiti. Og i de tilstødende lokaler er flere ridebaner, stalde og små murede huse under opførelse.

I et baglokale sidder en lærer og masseproducerer minimursten af teglstensrødt gips. Han overtog tjansen, da eleverne fik for travlt med selve byggeriet. For der skal bruges utroligt mange minimursten til at bygge en by.

To drenge er i gang med et stadion. Fodboldmål af ståltråd er formet og sat op på det grønne filt, der agerer græsplæne, og rundt om fodboldbanen er den røde cindersbane - lavet af knuste minimursten.

Kreativiteten er høj. Det har den også været i flere uger blandt skolens lærere, der har skullet planlægge forløbet af emneugen. Til ud på aftenen har de stået og forsøgt sig med forme til at støbe en gavl i beton og forskellige opskrifter på gode gipsblandinger. Det hele skulle jo gerne fungere, når emneugen begyndte. Beton- og gipselementerne er armerede, og støbepladerne er lånt på byggepladsen udenfor.

Byggeri i børnehøjde

For Skolen på Islands Brygge var det en oplagt ide at bruge det nye skolebyggeri i undervisningen. Når nu virkeligheden selv kommer ind på skolens grund, skal det bruges til noget. Så temaet for klasselæreruge og efterfølgende emneuge lå nær.

Da skolebyggeriet gik i gang i august sidste år, besluttede lærerne, at plankeværket i skolegården ind til byggepladsen skulle have plexiglas i børnehøjde, så eleverne kunne følge med i byggeriet.

'Den proces, der foregår for øjnene af os, skal børnene da også følge med i', siger viceskoleleder Søren Thorborg, da han tager imod iført arbejdsoverall. Han står for støbningen af den armerede beton til minihusene.

'Børnene har også været inde på byggepladsen en dag sammen med byggepladslederen, der er ingeniør. Han fortalte dem om kloakforholdene og hele bygningens fundament. Jeg tror også, de får et andet forhold til bygningen, når de gennem et år har set 20 mand arbejde med den i mange timer'.

Det er ingeniør Thomas de Stoppelaar, der er byggepladsleder. Han har længe haft sin daglige gang på skolen, kender efterhånden flere af eleverne og færdes hjemmevant imellem dem.

'Børnene har mange gode og sjove spørgsmål, og de har faktisk en meget god fornemmelse for, hvor meget et ton er, og hvor meget kranen kan løfte. Hvis jeg fortæller, hvad et af de små betonelementer vejer, så rammer de meget godt vægten på et af de store elementer bagefter', siger Thomas de Stoppelaar.

'Jeg har fortalt dem om det badekar, som fundamentet egentlig er, fordi grundvandet ligger meget højt her. De hører noget om sikringsrum og om bygningsreglementet. Jeg tror, børnene tager helt anderledes imod den nye bygning og besværet med byggepladsen, når de får noget at vide om det'.

Alle klasser har også tegninger over den nye bygning, der kommer til at indeholde fire klasseværelser, fire faglokaler og en lille sal til de kommende 6.- og 7.-klasser.

Allerede da bygningen kun var på tegnebrættet, lånte skolen en opkridtningsmaskine, man bruger til at kridte fodboldbaner op med. Den nye bygning blev tegnet i skolegården dér, hvor den nu ligger, og elever og lærere kunne så se, hvor stor den blev. Skillevæggene blev også tegnet op, så de kunne prøve at gå ind og ud af rummene. Bygningen blev lidt mere virkelig et par uger, indtil regnen havde visket kridtstregerne ud.

En god bolig ligger solrigt

I klasselærerugen lige op til emneugen har elever og lærere været ude i København og se på bygninger. De fleste har været på Christiania og set på sjove huse, nogle har været i Dragør, andre har taget billeder af hver enkelt elevs hoveddør, de har talt om de gamle pakhuse på Christianshavn, og klasserne har talt om, hvad en bolig skal indeholde for at være en god bolig.

På en flipover har en klasse prioriteret de enkelte dele i en god bolig. Ud over køkken, badeværelse og stue skal en god bolig ligge solrigt og fredeligt, mener børnene. Og så skal der være små butikker tæt på og gerne en have.

Børnehaveklasserne og de to 1.-klasser har arbejdet med Lego-Dakta både med og uden strøm i modellerne.

Hundrede familier har samlet mælkekartoner, og på skolen står et næsten færdigt hus bygget af de mange kartoner. Herinde sidder Amalie, Nadia og Christina fra 1. klasse og hygger sig. De fortæller, at de har gledet på en isbane, da de besøgte Christiania, at Bananhuset derude er flot, og at de så en skorsten, der var en drage med åben mund. De mener, at den nye skolebygning skal have elevator og måske en rulletrappe også.

Inde i et af værkstederne for børnehaveklasse og 1. klasse arbejder de med lysbilleder. Det vil sige, at de i små felter på størrelse med lysbilleder tegner en tegning. Senere bliver tegningerne brændt over på plastic til en overhead, børnene farvelægger så tegningerne med spritfarver, og billederne sættes i rammer til deres eget lysbilledshow med lyd, som de skal indtale bagefter. Det skal de vise for forældrene, når emneugen slutter med lørdagsskole, hvor forældrene kommer og er med i de arbejdende værksteder.

I gruppen af 2.- og 3.-klasser arbejder eleverne med konstruktioner af pinde og sugerør. Her ses en enkelt Storebæltsbro. Andre støber armeret beton- og gipselementer til at bygge huse af.

4.- og 5.-klasserne arbejder med fremstilling af små mursten og bygning af murstenshuse. De bygger byer og sætter elektricitet ind i husene. En gruppe drenge har skabt en park på knap én kvadratmeter. Her er der springvand med skildpadde, og i alle træer er der fugle og reder. I et hjørne jager en lerkat en lermus, og en én centimeter stor snegl kravler på en ispindebænk, hvor der sidder en lermand og læser avis.

Skole med græs på taget

Tegninger og modeller af ridderborge, hestestalde, bikuber, hundehuse, ruiner og daginstitutioner pryder vægge, borde, gulve - ja, hele skolen. Viceskoleleder Søren Thorborg fortæller, at skolens pædagogik bygger på en firedelt model: det intellektuelle, det praktisk-manuelle, det eksperimentelle og det kreative.

De fleste af skolens elever bor på selve Islands Brygge. Derfor er de også med til at skrive den lokale avis 'Bryggebladet'. Børnene har en side, som klasserne skriver på skift, og under overskriften 'Byggeri i børnehøjde' skriver Søren Thorborg om skolebyggeriets gang.

Foruden skolens egen byggeplads er der et par stykker mere på nabogrundene. Der sker noget på Bryggen med Metro-byggeri og Ørestad tæt på.

Den nye skolebygning bliver opført i rå beton og stål indendøre, mens den udefra kommer til at fremstå med en beklædning af cedertræ og med græs og planter på taget. Ved siden af ligger en firkantet betonhal, der er skolens gymnastiksal, og selve den gamle skolebygning blev bygget for 27 år siden - som midlertidigt byggeri.