Det var en fordel at blive kommunalt ansat, sagdes det. Det er der stadig delte meninger om.

I Hjørring - i 50'erne Danmarks kedeligste by - er vi så kommunale, vi kan blive. Befinder os i et kommunalt nirvana - så at sige - idet vi har fået en overordnet personale- og ledelsespolitik - på tryk! Så nu er virket i folkeskolen sikret og hegnet - kommunalt! Alt er gennemtænkt, med- og imødegået med uhæmmet brug af smarte klicheer og fraser - i smuk harmoni med tidsånden. Og det kan være svært at genkende hverdagen, når man henført har tygget sig igennem det kendte managementlir. Men perspektivet er klart: Du er dit job - jobbet er dig! Altså en japansk virksomhedskultur med nordjysk islæt! I øvrigt tvivler jeg på, om forfatterne altid selv forstår, hvad de skriver. Jeg citerer et par passager, der er betegnende for ånden i prospektet: 'Vi antager, at alle medarbejderne udfolder fantasi og søger udfordringer, når de har muligheden, samt føler sig ansvarlige for deres handlinger.' Noget, man åbenbart ikke tiltror os af egen drift. Og så indgår ord som 'fantasi' og 'udfordring' i tider, hvor skruen ubønhørligt strammes.

Nu en mere filosofisk sekvens: 'Vi tror, mennesket trives bedst i frihed og med kendte retningslinjer og målsætninger.' Jeg føler mig multiprivilegeret. FN's menneskerettighedserklæring fra 1948 indgår også i Hjørring Kommunes personalepolitik! Hvilke daglange møder og intellektuel anstrengelse må ikke have gået forud for en sååndfuld betragtning. Så ingen kan sige, vi heroppe i den nordlige, uciviliserede provins er bag efter hovedlandet på det felt.

Også på de ansattes personlige udvikling er der tænkt: 'Ansættelse ved Hjørring Kommune er et arbejdsmæssigt og personligt udviklingsforløb.' Jeg har forgæves gransket hjernens afkroge for blot at finde beskedne udviklingsmuligheder hos den store gruppe kommunale kolleger, der år efter år udfører nødvendigt monotont rutinearbejde!

Og for mit eget vedkommende - så høfligt jeg evner - frabedt mig kommunal omsorg desangående!

Skal vi så, mens vi tilønsker hinanden vort held, erindre, at fortolkningsretten ... ja, den har forfatteren og udgiveren! Hvem ellers?

Niels Christian Christensen

Bagterpskolen, Hjørring