Skolens betydning for etniske minoriteter

Af Bolette Moldenhawer

264 sider, 225 kroner

Hans Reitzels Forlag

En velskrevet og veldokumenteret beretning om skolens betydning for tosprogede elever. En grundig og alsidig beskrivelse af årsager til skolesucces eller det modsatte. En bog til alle med interesse for tosprogede elevers skolegang.

Hensigten med bogen er at studere de tosprogedes håndtering af og tilstedeværelse i folkeskolen ud fra de forandringer, der finder sted i skolen og samfundet, og at se disse elever som resurser, der kan give en vis fornyelse i skolen, indholdsmæssigt og didaktisk. Formålet er at indkredse og begribe deres skolegang, der beskrives i vekselvirkningen mellem teori, praksis og empiri, samt at problematisere skolens mulighed for reelt at give dem chance for social opstigen. Tillige vil den beskrive skolens hverdag som mulighed for integration og som udfordring for alle.

Bogen er veldisponeret med udmærket oversigt over indholdet i hvert kapitel og kan derfor bruges som opslagsværk. Hvert kapitel slutter med et resume og begrundelse for det følgende.

Første del behandler minoriteternes situation med vægt på skole og uddannelse set i lyset af teoretiske indfaldsvinkler. Det centrale i bogen er de veldokumenterede gennemgange af to empiriske undersøgelser, klasserumsforskning, i anden og tredje del. Her beskrives elev-, lærer- og skoleprofiler og baggrunde samt nedslag i undervisningens mål og metode. Der er fokus på de tosprogedes strategier i skolen, deres skolegang og skolens rummelighed.

Teoretisk anvendes Pierre Bourdieus teorier om habitus, praktikker og magt og John Ogbus empiri vedrørende minoriteters skolegang. Med redskaber fra teorierne redegøres blandt andet for forandringers indflydelse på de tosprogedes handlestrategier, og hvordan disse præges af skolens vilkår. Flerkulturel undervisning problematiseres med baggrund i skolens selvforståelse.

Angående det empiriske materiale tager forfatteren dels udgangspunkt i eksisterende forskning om skole og uddannelse for tosprogede, dels i sine egne undersøgelser. Den første drejer sig om tokulturelle klasser i indskolingen. Her undersøges folkeskolens rummelighed i forhold til tyrkisk- og kurdisktalende børn. Den anden undersøgelse koncentrerer sig om pakistanske og tyrkiske elever i 8. og 9. klasse. Her er det elevernes strategier, kulturelle identitet og syn på egen skolesucces, der er i fokus.

Begge undersøgelser viser, at forskelle mellem elevernes positioneringer i ind- og i udskolingen hverken er sprogligt eller kulturelt begrundet, men betinget af en række sociale og samfundsmæssige faktorer. Nyt eller ej. Her får vi det i hvert fald indsigtsfuldt og nuanceret belyst fra forskellige synsvinkler. Samtidig får vi indblik i læreres håndtering af undervisningen uden løftet pegefinger og viden om, hvad der reelt er på spil.

Ellen Widding