Den 9. januar skrev Carsten Elbro i en kronik i Politiken, at man i 50 år har ofret enorme resurser på at udvikle nye metoder og læsebøger, men at man aldrig har undersøgt, om ideerne og de nye materialer faktisk virker bedre end de gamle.

Elbro anbefaler derefter to nye læsebogssystemer, 'Den første læsning' fra Alinea og 'Nisserne i Ådal' fra Gyldendal.

Imidlertid har Gyldendal faktisk undersøgt den praktiske virkning af 'Nisserne i Ådal', så selv om rapporten endnu ikke foreligger, synes jeg, der er grund til at omtale resultaterne allerede nu.

I skoleåret 01/02 afprøvede 46 1.-klasser over hele landet ABC-bøgerne til 'Nisserne i Ådal'. Undersøgelsen fokuserer især på elevernes læseglæde og deres læsefærdigheder, som sammenholdes med klassestørrelse, antal dansktimer, dansklærerforudsætninger, elevforudsætninger, arbejdsro, trivsel, støttetimer.

Dansklærerne skriver, at eleverne virkelig er glade for læsebogens fortælling og univers, og at de er ellevilde efter at læse mere. Dette gælder samtlige klasser bortset fra to, hvor lærerne ikke kan lide læsebogen, og det kan deres klasse heller ikke.

Om elevernes læsefærdigheder kan her oplyses, at de 46 afprøvningsklasser har klaret de små bogstav- og ordprøver midt i skoleåret godt. Kun ganske få elever kan ikke disse basale færdigheder.

23 afprøvningsklasser indsendte deres resultater fra læseprøven OS64 i maj 2002. De 23 klasser (463 elever) er fra 20 kommuner over hele landet. 61 procent var hurtige og sikre (landsnorm 1999: 53 procent), 22 procent langsomme, men sikre (lands-norm: 23 procent), og 16,8 procent usikre (landsnorm: 24 procent).

De 23 afprøvningsklasser lå altså et pænt stykke over den seneste landsnorm. Det er særligt bemærkelsesværdigt, at den gennemsnitlige andel af usikre læsere er godt syv procent bedre end landsnormen, for der er meget store forskelle på afprøvningsklasserne. I den bedst læsende klasse (25 elever) var der ingen usikre læsere. I den dårligst læsende klasse (19 elever) var 39 procent usikre læsere. Begge klasser er fra 'velhavende' kommuner, og de havde ti dansktimer om ugen, men den dygtige klasse var socialt velfungerende, mens den anden var meget urolig. Konklusionen er, at selv om et godt læsebogssystem selvfølgelig ikke kan garantere, at alle elever i klassen bliver dygtige til at læse, så kan det betegnes som det, Danlæs-projektet kalder en 'medvindsfaktor'. Det er der adskillige grunde til at lægge mærke til.

De 46 dansklæreres egen skildring af deres klasser er nemlig stærk kost. Jeg blev i hvert tilfælde helt stille, da jeg læste en omhyggelig og dygtig lærer beskrive sin klasse, der havde mange børn med store vanskeligheder. Denne lærer måtte i sagens natur bruge lang tid i hver time til at bringe urolige og angste børn nogenlunde til ro, før arbejdet med at lære at læse kunne begynde. Han måtte arbejde uden nogen form for støtte. Og han er ikke den eneste. Omvendt beretter andre lærere om fleksibel og professionel støtte til elever, så snart de havde behov herfor. Forskellene i vilkår og resultater er alt, alt for store i så lille et land. Derfor er det vigtigt at undersøge virkningen af de materialer, der bruges.

De må og skal altid være af en kvalitet, der giver 'medvind'. Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være. Det er børn og lærere, der betaler prisen.

Lene Møller er seminarielektor