Elevernes advokater

Dansk Center for Undervisningsmiljø vil rådgive, inspirere og komme med konkrete ideer, skolerne kan gå i gang med

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolen skal være et rart sted at være. Derfor skal eleverne være med til at vurdere, hvordan deres undervisningsmiljø er, og komme med forslag til ændringer.

Det skal blandt andet ske via den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (UMV), som skolerne skal udarbejde sammen med eleverne. 87 procent af skolerne havde dog endnu ikke udarbejdet en UMV ved udgangen af oktober 2002, selv om loven trådte i kraft 1. august 2001. Det viser en undersøgelse, som Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) stod bag.

Men netop Dansk Center for Undervisningsmiljø vil gerne være elevernes advokat i arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

'Det er elevernes lov, og det er vigtigt at få eleverne med.

Det vil vi gerne arbejde for her på centret. Vi opfatter os som praktiske grise, der kan hjælpe i arbejdet for et bedre undervisningsmiljø på skolerne. Vi er ikke en tænketank, men mere et sted, man kan henvende sig med ideer og for at få hjælp til at forbedre miljøet', siger Ole Juhl, der er leder af DCUM.

Centret ligger i Randers og blev indviet i november 2002. Der er fem fastansatte - leder, sekretær og tre konsulenter. En ergoterapeut, der tager sig af det fysiske område, en cand.mag. i psykologi står for det psykiske miljø, og en arkitekt tager sig af det æstetiske område. Det er disse tre områder, lov om undervisningsmiljø handler om.

For tiden er der desuden et par løst ansatte knyttet til DCUM, en informationsmedarbejder og en it-medarbejder, der sørger for centrets hjemmeside.

'Allerede nu får vi mails og telefonopkald dagligt fra vores brugere - sikkerhedsrepræsentanter, skoleledere, elever fra ungdomsuddannelserne og også nogle folkeskoleelever', fortæller Ole Juhl.

'Vi får spørgsmål om alt muligt. Ofte kan vi svare straks, men ellers undersøger vi det eller henviser til andre steder, hvor man kan få svaret'.

Lasede gardiner er ikke æstetisk

De to hovedspørgsmål til centret er: Hvordan kommer vi i gang med at udarbejde vores undervisningsmiljøvurdering, og hvordan får vi eleverne med i arbejdet? Og disse spørgsmål kan man få hjælp til at løse på DCUM's hjemmeside, hvor der findes skemaer til vurderingen. 'For eksempel er der hos mange nogen tvivl om det nye område - det æstetiske. Man kan sige, at hvis der altid stinker på toiletterne, så er det i hvert fald uæstetisk. Og hvis gardinerne hænger i laser, vil ingen passe på tingene dér, for det giver et signal om, at det er ligemeget, hvordan der ser ud'.

'Det skal være rart at opholde sig i et lokale, men man kan også se på, om der er spændende at være, inspirerende og afvekslende'.

Skemaet for grundskolen mener han kan bruges af eleverne fra i hvert fald 5. klasse og opefter. Senere vil centret udarbejde et talende skema på computer, så elever helt fra børnehaveklassen kan give deres mening om miljøet til kende ved at klikke på nogle symboler.

Ole Juhl fortæller, at han på et tidspunkt besøgte en handelsskole, hvor der egentlig ikke var noget at klage over. Der var rent og pænt, men alt var hvidt på skolen. Når man skal gennemgå undervisningsmiljøet dér, kan man se på, om det ville være mere behageligt med nogle andre farver, næste gang der alligevel skal males.

Også når man skal i gang med skolebyggeri, kan der være hjælp at hente hos Dansk Center for Undervisningsmiljø.

En pædagogisk opgave

Centret er ikke en ambulancetjeneste, der kommer ud, gennemgår skolen og skriver undervisningsmiljøvurderingen. Den skal skolen selv arbejde med - eleverne og sikkerhedsgruppen sammen. På centret blåstempler man heller ikke byggematerialer, men de vil meget gerne hjælpe med råd og inspiration.

'Der ligger en pædagogisk opgave for lærerne i at formidle budskabet om et godt undervisningsmiljø til børnene. Vi tror godt, børnene kan være med til at prioritere, til at fortælle, om de trives, og til at diskutere rengøring og inventar. Det handler også om at vise eleverne tillid og respekt.

De skal ikke være med blot for at opleve, at der bliver talt hen over hovedet på dem', siger Ole Juhl.

'Eleverne er for eksempel nødt til at få en vis indsigt i skolens økonomi, når de skal deltage i dette arbejde, og det tror jeg sagtens, at de kan magte'.

At få undervisningsmiljøet sat på dagsordenen er en løbende proces, mener Ole Juhl. Eleverne skal vælge repræsentanter til sikkerhedsgruppen på skolen, og det vil også være med til at gøre undervisningsmiljøet mere synligt.

'Måske kan UMV'en blive en løftestang i kommunerne.

Der er ikke bare tale om almindelig brok over miljøet, men en undersøgelse, der giver noget at bygge videre på. Det er et værktøj, der også kan bruges økonomisk. Og når der sker ændringer på skolen, skal UMV'en ændres. Ellers skal den tages op hvert tredje år'.

Plan imod mobning

Dansk Center for Undervisningsmiljø vil også stå for kurser fremover. Og på længere sigt overvejer man på centret at udarbejde en antimobbeplan, ligesom man gerne vil se på de mange handleplaner, der står ude på skolerne, men som måske sjældent læses. Dér vil centret kunne uddrage nogle vigtige essenser, der lettere kunne bruges i arbejdet på skolerne.

'Vi kan mærke, at der mangler ideer på nogle skoler.

Noget konkret, man kan forholde sig til. Det vil vi gerne hjælpe med'.

hlauritsen@dlf.org

Hvad er en UMV

Ifølge lov om undervisningsmiljø skal alle skoler udarbejde undervisningsmiljøvurderinger (UMV) og udpege repræsentanter blandt eleverne. Det er ledelsens opgave at sikre, at skolen lever op til kravene.

En undervisningsmiljøvurdering skal kortlægge elevers og studerendes trivsel på skolen eller uddannelsesstedet, og den skal munde ud i en handlingsplan for, hvordan skolen vil arbejde med undervisningsmiljøet.

Der er kun tale om en UMV, når elevernes repræsentanter har deltaget i processen.

Til hver sikkerhedsgruppe har eleverne ret til at vælge to undervisningsmiljørepræsentanter.

Elever og studerende vælger selv de elevrepræsentanter, der skal varetage deres interesser over for uddannelsesstedets ledelse. Elevrepræsentanterne har ret til at deltage i sikkerhedsgruppens arbejde, når den beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for undervisningsmiljøet.

Fra www.dcum.dk

Eleverne klædes på til opgaven

Elevorganisationerne FLO og DEO har startet en kampagne for et bedre undervisningsmiljø. Blandt andet har de udgivet håndbogen 'Klædt på til opgaven' med opbakning fra undervisningsministeren, DLF, KL med flere.

Læs om kampagnen på www.klaedtpaa.dk