Karakterer og prøver i folkeskolen er kun til for at disciplinere og 'motivere'!

Karakterer er nemlig i virkeligheden unødvendige i dag. Prøveræset er et ressourcespild. Der er ingen, der har brug for karaktererne, og prøveformerne er et levn fra gamle dage.

Faglærere i 8.-10. klasse skal ved afslutningen give en vurdering af, hvad de mener, eleven har evner for at gå videre med. Vurderingen omfatter elevens arbejdsindsats og evner inden for de deciderede boglige fag (for sådan er undervisningen i hovedsagen stadigvæk i dag i folkeskolen - decideret boglig, men det er den apropos kun på grund af traditioner, og fordi der venter en eksamen ved afslutningen, som skal måle denne boglige begavelse). Men man behøver hverken karakterer eller prøver for at kunne give en sådan vurdering, når man har haft med en elev at gøre i et helt skoleforløb eller blot fra 7.-9. skoleår. Handelsskoler og gymnasier og tekniske skoler skal blot have en egnethedserklæring fra den afleverende skole - så de har heller ikke brug for karakterer. Elever og forældre kan i øvrigt se fuldstændig bort fra lærernes erklæringer. Hvad de selv ønsker, kan de nemlig få!

Erhvervslivet skal ikke bruge karaktererne til noget som helst, for de får ikke med eleverne at gøre før tidligst to til tre år efter, folkeskolen er afsluttet.

Jamen er det så ikke, fordi vi er stivnet i en gammeldags og traditionel tankegang, at vi, på trods af forandringer alle andre steder i folkeskolens undervisning, fortsætter med karakterer og prøver?

Kloge mænd og kvinder har inden for de sidste år talt meget om menneskers forskellige intelligenser, skolens målsætning taler om det alsidige menneske. På skolerne rundt omkring i landet gør man sig mere og mere umage med at finde undervisningsstof og metoder, som tilgodeser børns alsidige evner og ikke kun de boglige. Vi taler om undervisningsdifferentiering, hensyn til den enkelte elev, projektarbejdsform, værkstedsundervisning. Alt sammen i erkendelsen af, at der er mange måder at lære på. Det handler jo om, at den enkelte elev kommer på banen og får brugt sine talenter, får plejet sine styrkeområder og styrket sine svage. Men så er det da underligt, at man skal tage alle disse gode hensyn for så at slutte skoleforløbet af med en fuldstændig meningsløs række af prøver i enkeltstående faglige discipliner, som i bedste fald kun er til for at give et klap på skulderen til de bogligt begavede elever.

Om prøverne står der i loven, at de skal afspejle den daglige undervisning, så når man nu er begyndt at ændre på undervisningsformerne og tage mere hensyn til den enkelte elev, må det rimeligvis indvirke på prøvernes indhold og form.

Hvis man fra undervisningsministerens side vil nå langt, meget hurtigt, med hensyn til at få ændret undervisningspraksis i folkeskolen, skulle man begynde med at lave prøveformerne om.

I disse evalueringstider skulle man måske prøve at komme op af stolen fra centralt hold og følge alle de gode intentioner om ændret undervisning til dørs med afskaffelse af karakterer og indførelse af tidssvarende prøveformer.

Steen Okbo

Risskov Skole