Det er aldeles for galt. Hvad bilder Folketinget sig ind? At afsætte 350 millioner kroner ekstra på finansloven. Til at gøre folkeskolen bedre! Den slags centralisme vil vi ikke finde os i!

Nej vel? Sådan taler man ikke i Kommunernes Landsforening, KL. Men det ligner. Man vil ikke have flere penge til folkeskolen. KL giver Folketingets flertal en skideballe. Eller også er man gammeldags eddikessur.

Bedøm selv:

I bladet Danske Kommuner fortælles det under den faste rubrik 'Kommunernes Landsforening mener', at Folketinget 'i første omgang, og uden at kende resultater fra kommuners og skolers arbejde med 'Folkeskolen år 2000'', har bevilget 350 millioner kroner over fire år til skolen. Men så kommer den indpakkede, sure skideballe: 'Forslaget kan opfattes som en stramning af den tiltagende centralisering og indholdsmæssige styring. Det bekymrer!'

Ærlig talt, KL. Spis lige brød til. Og smag også på ordene 'en stramning af den tiltagende centralisering '!

Spørg de overbebyrdede skoleledere, om de mærker tiltagende centralisering eller mere decentralisering?

Spørg dem for eksempel om, hvem det er, der vil bestemme, når det gælder tiltagende 'indholdsmæssig styring'?

Svaret har KL's anonyme skribent selv mere end antydet nogle linjer tidligere. Om 'vilkårene for en fortsat decentral og lokalpolitisk styret folkeskole' står der nemlig, at 'Kommunernes Landsforening og kommunerne vil markere sig med markante synspunkter', som sandsynligvis vil dreje sig om at 'fortsætte udviklingen af folkeskolens indhold - at finde nye måder at organisere skolens hverdag på - at løse udfordringerne omkring folkeskolens økonomi - og endelig at sætte krav til mål- og resultatstyring i folkeskolen'.

Hvis det havde været en sportsreportage, ville de kursiverede linjer være blevet gentaget i slowmotion og vist flere gange fra alle sider. Men læseren må selv gå tilbage i teksten.

En langsom gengivelse viser, at det er en kendsgerning, at kommunernes økonomi er presset, og at man mange steder har haft svært ved at finde penge nok til skolen. Det er også en kendsgerning, at der skal ske ændringer i folkeskolen - både fordi hele verden ændrer sig, og fordi det kræves i den efterhånden ikke så nye skolelov. Og så er det en realitet, at der kommer mere end 100.000 nye elever i løbet af de næste få år.

Men KL er alligevel imod Folketingets ekstrabevilling. Af den simple grund at Tinget kræver noget for noget. Man kræver kommunal 'medfinansiering'.

Det er i sandhed bekymrende, hvis KL's mange ord om at ville en bedre skole slet ikke gælder. Og det er bekymrende, hvis ordene om, at der er behov for at tilføre folkeskolen flere penge, kun gælder, hvis kommunerne får dem som bloktilskud, så de kan bruges til hvad som helst.

Det vil være en god decentralisering, hvis alle parter sætter sig sammen og finder ud af, hvordan skolen kan gøres bedre med de centralt bevilgede ekstrapenge. Men - som KL-teksten i øvrigt slutter - 'kravet må være, at dette samarbejde skal være reelt og seriøst anlagt'.

-th

Spørg de overbebyrdede skoleledere, om de mærker tiltagende centralisering eller mere decentralisering