Her i det første nummer af Folkeskolen i 2005 vil jeg naturligvis gerne ønske alle medlemmer et godt nytår. Jeg vil også gerne sende samme ønske til alle andre læsere af bladet, men først og fremmest vil jeg gerne ønske folkeskolen et godt nytår. Folkeskolen har brug for det.

Det gamle år sluttede med et fuldstændigt grotesk hysteri i medierne som følge af Pisa-undersøgelsen, og flere politikere brugte samme undersøgelse til at gøre folkeskolen til et af fronttemaerne i den valgkamp, der præger enhver politisk udmelding i disse dage. På den baggrund kan jeg godt forstå, hvis mange har lidt svært ved at se de meget positive perspektiver for folkeskolen i det kommende år. Mulighederne for et godt nyt år er imidlertid bestemt til stede.

I september måned afleverede embedsmændene i Undervisningsministeriet en rapport til Ulla Tørnæs med svar på OECDs anbefalinger til folkeskolen. Det interessante i den forbindelse var, at svarene blev givet af alle interessenterne i folkeskolen i enighed. KL, forældrene, lærerne, lederne og forvaltningscheferne var enige i alle de væsentlige anbefalinger. Der eksisterer altså et enestående grundlag for, at vi i fællesskab kan tage fat på skolens udfordringer, hvis de ansvarlige politikere kan og vil se ud over de aktuelle valgtaktiske hensyn.

I disse uger forhandles aftalerne for den kommende overenskomsperiode. Det betyder, at vi har muligheden for at indgå en lønaftale og en arbejdstidsaftale, der understøtter mulighederne for en god og engageret undervisning. Mange har peget på betydningen af, at den nuværende arbejdstidsaftale erstattes af en aftale, der giver langt større fleksibilitet i dagligdagen og understøtter lærerens professionelle ansvar for undervisningen. En sådan aftale er endvidere forudsætningen for, at skoleledelse i langt højere grad kommer til at handle om, hvad der sker i undervisningen, i stedet for administration af arbejdsplaner og timepuljer til lærernes mange forskellige opgaver. En udvikling fra managementledelse til leadership, som OECD-delegationen så rammende udtrykte det i forsommeren 2004. Vi håber, at KL også i den forbindelse har modet til at påtage sig det ansvar, som KL har i forhold til skolen.

I overenskomstforhandlingerne står vi også med en enestående mulighed for at udarbejde et lønsystem, der passer til folkeskolen. Det giver sig selv, at et lønsystem, der ikke har bred opbakning blandt de medarbejdere, der er omfattet af det, skaber frustrationer, mens et lønsystem, der har de ansattes opbakning, har den modsatte effekt. Også på dette felt er der altså mulighed for at give skolen et løft, uden at det koster en krone i forhold til den ramme, der forhandles ved overenskomstforhandlingerne.

På meget væsentlige områder er der altså mulighed for, at 2005 bliver et godt nyt år for folkeskolen. Det forudsætter imidlertid, at vi er parate til at udnytte mulighederne. Danmarks Lærerforening er parat. Vi har givet vores bud på, hvordan mulighederne kan bruges til gavn for skolen. Den nærmeste fremtid vil vise, om KL, undervisningsministeren og andre med ansvar for skolen er parate. Det håber og ønsker vi meget for det kommende år.

Godt nytår!

Anders Bondo Christensen er formand for DLF