Pisa mig her og Pisa mig dér. Det var såmænd allerede mere end rigeligt inden jul. Det var det mest, fordi mange journalister afslørede, at de ikke kan læse tal og statistikker. Og fordi skolens minister løb fra sit ansvar og brugte Pisa-rapporterne politisk på en måde, som der overhovedet ikke er belæg for.

Men Pisa-bølgen er langtfra slut, og det er vigtigt, at skolefolk sætter sig grundigt ind i, hvad rapporterne fortæller og ikke fortæller. Og det er vigtigt at vurdere og diskutere, hvilke konsekvenser der kan og skal drages.

Den travle lærer, som endnu ikke har nærlæst de mange sider, kan smutte en genvej ved at begynde med nyheden fra folkeskolen.dk fra den 4. januar: »Professor dumper ministerens Pisa-læsning« (den kan læses på siden til venstre for denne leder).

Tidligere overvismand, økonomiprofessor Christen Sørensen, har brugt sin juleferie til at læse de to nye Pisa-rapporter, og han blev både overrasket og vred.

Læs hans grundigt dokumenterede artikel »Pisa 2003 Hvad nu?« på folkeskolen.dk/pisa. Han skriver ikke meget om skole og pædagogik, men holder sig til det, han har forstand på, nemlig tal og statistikker. Mest forarget er Christen Sørensen nok over, at undervisningsministeren bruger Pisa-rapporterne som afsæt til at kræve endnu flere obligatoriske test end de tre, hun har agiteret for i månedsvis. Det er der nemlig intet belæg for i Pisa-rapporterne.

I en anden artikel på folkeskolen.dk kan man læse lektor Birte Sørensens analyse af den type spørgsmål, der bruges i Pisa-undersøgelsens læseafsnit (det er ikke spørgsmålene fra den nye undersøgelse, for de er hemmelige. Forskerne vil ikke kigges over skulderen. Dem skal vi blot stole på). Birte Sørensens konklusion er, at elever, der har lært at arbejde med litterære genrer og forstået, at der er sammenhæng mellem form og indhold, risikerer at score lavt i Pisa. Og omvendt: Elever, der scorer højt i Pisa, opfylder måske ikke kravene i de nye trinmål. Med andre ord: De elever, der har fået mest ud af danskundervisningen, klarer sig dårligst. I Pisa-undersøgelserne.

I et interview inde i bladet kan man læse filosof Jørgen Husteds Pisa-kritik. Den er noget anderledes. For han tager afsæt i folkeskolens formål. Hvad vil vi, spørger han? Hvorfor holder vi skole på den måde, som vi gør i Danmark? Svaret findes i skolelovens formålsparagraf. Folkeskolen er ikke en læreanstalt, men en menneskeskole, som Grundtvig udtrykte det. Folkeskolens fornemste formål er at gøre børnene til livsduelige mennesker, der kan stå inde for deres liv og tage ansvar for det.

Hvis der fortsat er enighed om det, er det inden for den ramme, vi skal udtænke og planlægge alle de ændringer og forbedringer, vi måtte ønske at gennemføre.

Det er det vigtigt at holde fast ved, inden Pisa-debatten vælter helt.

-th