Fagbladet Folkeskolen opruster med læreruddannet journalist

Publiceret Senest opdateret

Rasmus Fahrendorff er et navn, du snart skal vænne dig til at se her på folkeskolen.dk og i det trykte Folkeskolen.

Det er nemlig navnet på den 37-årige journalist, som Fagbladet Folkeskolen har ansat per 1. maj.

Rasmus Fahrendorff kommer fra en stilling som journalist på Kristeligt Dagblad, hvor han har erfaring med både de dagsordensættende nyheder og de dybdegående artikler, herunder ikke mindst avisens prisbelønnede digitale fortællinger.

Rasmus Fahrendorff er ny journalist på Folkeskolen fra 1. maj.

Ansættelsen af Rasmus Fahrendorff er del af en investering i at løfte kvaliteten af mediet på tværs af platforme. I januar 2024 blev magasinet relanceret, og forude venter en større digital relancering af folkeskolen.dk og mediets andre digitale kanaler. Her er det en fordel, at Rasmus Fahrendorff også har erfaring med at producere både lyd og video.

Desuden er Rasmus Fahrendorff selv uddannet lærer, så han har både netværk, erfaring og ideer ude fra folkeskolelærernes hverdag.

Rasmus Fahrendorff blev ansat i et felt med over 200 ansøgere.