Skoleleder Erik Lagerberg har en klar fornemmelse for, hvad der er god skole. Alligevel beder han hvert år sine elever på 10'eren i Næstved om at evaluere skolen. Han sender også et spørgeskema hjem til deres forældre. Resultaterne bruger han til at rette kursen ind efter.

'Det er svært at sidde kritik overhørig, især når den foreligger på skrift', siger Erik Lagerberg.

Han har været skoleleder på 10'eren, siden den blev etableret som et forsøg for tre år siden. Dengang var formålet med evalueringerne at dokumentere skolens berettigelse over for politikerne. Men han har også brugt dem til at forbedre og justere skolens tilbud.

'Vi troede, at eleverne ville være meget ansvarlige over for undervisningen, så vi lagde ikke særlig stor vægt på samarbejdet med forældrene. Det var de skuffede over. Det fremgik tydeligt af den første evaluering. Derfor vendte vi 180 grader, så nu gør vi meget ud af at fortælle dem om skolen og om vores undervisning', siger Erik Lagerberg, der er leder for 13 lærere og 130 elever, der kommer fra en halv snes skoler.

Forældre til kommende elever kan allerede få en generel orientering om skolen i oktober. I februar kan de igen høre om skolen, når de forskellige ungdomsuddannelser præsenterer sig for eleverne i 9. klasse, og i maj er de til det første forældremøde.

'Når eleverne er begyndt i 10'eren lige efter sommerferien, inviterer vi dem og deres forældre til et nyt møde, hvor vi blandt andet taler om klassens årsplan. Tre-fire uger senere kan de komme til individuelle møder, hvor vi i fællesskab fastsætter målene for den enkelte elev'.

Proceduren med at fastsætte mål for den enkelte er også sprunget ud af den første evaluering, der blev foretaget, før Undervisningsministeriet kom med krav om, at der skal udarbejdes uddannelsesplaner for hver enkelt elev.

'I den første evaluering var 80 procent tilfredse med undervisningen, men det er de sidste 20, som er de mest interessante. Mange af dem syntes ikke, at de havde flyttet sig nok fagligt. Derfor var vi nødt til at stramme op ved at fastsætte individuelle mål'.

Hård kritik af tysk

Specielt gav eleverne tysk en hård medfart. De følte, at de havde været overladt meget til sig selv. Det skyldtes, at lærerne ikke terpede remser og verber, som eleverne ellers var vant til, mener Erik Lagerberg.

'Jeg tog en snak med de to tysklærere, og vi var enige om, at de skulle fortsætte med at køre projektorienteret undervisning. Om nogle år vil alle elever arbejde på den måde, så vi var nødt til at holde fast i den undervisningsform. Men vi indså, at vi måtte forklare forældre og elever, at det betyder, at læreren taler tysk med nogle få elever ad gangen, mens resten arbejder selvstændigt'.

I evalueringen året efter blev tysk fremhævet som et spændende fag at arbejde med.

'Det var fantastisk godt for os, at tysklærerne fik den kritik, for lærerne i andre fag begyndte også at forklare forældrene, hvordan de arbejder, og hvorfor de gør det på den måde'.

Mange lærere har gennem årene vænnet sig til at undervise på en bestemt måde. Så man får dem ikke uden videre til at ændre undervisningen, så den tager udgangspunkt i den enkelte elev. Derfor har Erik Lagerberg hyret Forskningscenter for skoleledelse, skoleudvikling og skoleevaluering, Clue, til at undervise lærerne i, hvordan de udarbejder årsplaner og individuelle planer for eleverne, og hvordan de evaluerer dem.

Elevers gode argumenter

Evalueringerne har også ført til, at et 45 minutter langt spisefrikvarter er blevet kortet ned til en halv time. I stedet er frikvarteret om formiddagen udvidet fra 15 til 30 minutter.

'Vi regnede med, at eleverne ville spise og hygge sig i kantinen, men det gør de ikke. De sidder rundt om på skolen, og så syntes de, at 45 minutter var for lang tid', siger Erik Lagerberg.

Samtidig havde de et godt argument for, at det korte frikvarter skulle være længere.

'Det ville give dem bedre tid til at nå tilbage til skolen fra den undervisning, som foregår på andre skoler, fordi vi ikke selv har alle faglokaler'.

Undervisning uden for huset ligger typisk i dagens første to lektioner.

Eleverne har også fået flyttet perioden med brobygning til ungdomsuddannelserne fra januar til november-december. Også her havde de forsynet deres evalueringer med et argument, som Erik Lagerberg bøjede sig for.

'Januar er en mørk og kedelig tid, som vi gerne ville gøre mere spændende. Derfor lagde vi brobygningen her. Men eleverne syntes, der blev for lidt tid til egentlig undervisning efter jul, fordi den i forvejen bliver afbrudt af helligdage og eksamenstid. Foråret er i det hele taget en hektisk tid, fordi eleverne også skal finde ud af, hvad de skal lave efter 10. klasse. Derfor flyttede vi brobygningen frem til før jul'.

Som kontaktperson for elevrådet arbejder han hele tiden på, at eleverne skal have større indflydelse på skolen, men det betyder ikke, at de altid får deres vilje.

'Hver fredag har vi fællestimer, og det var helt tydeligt i evalueringerne, at eleverne gerne ville have, at vi gjorde mere ud af dem. Derfor har vi sat flere penge af til, at vi kan få besøg af flere mere eller mindre kendte gæstelærere. For eksempel har vi haft besøg af Naser Khader, som løftede diskussionen om mødet mellem danskere og tosprogede, som vi har mange af'.

Der skal være et formål med at invitere én udefra, så da eleverne ville have Biker-Jens fra Robinson-ekspeditionen på TV3, sagde skolen nej.

'Vi mente ikke, at hans budskab kunne stå mål med prisen'.

Evaluering med gys

Selv om Erik Lagerberg er åben over for kritik, så erkender han, at han gik til den første evaluering med et gys.

'Vi havde haft et godt år, men det var også en svær tid, fordi vi var pionerer. Så spørgsmålet var, om tanken med at samle alle klasserne var lykkedes, eller om de kritiske røster ville få ret'.

Oprindeligt blev planerne om en sær-lig skole for 10. klasse mødt med modstand fra både elever, lærere, skolebestyrelser og forældre fra Næstveds andre skoler.

'Forældrene syntes, det var en dårlig idé at samle de unge ét sted i byen, fordi der tit var slagsmål og andre problemer blandt unge i Næstveds natteliv. Men deres frygt blev gjort til skamme, for eleverne vurderede netop kammeratskabet på skolen meget højt. Man slår ikke på én fredag nat, når man skal have engelsk sammen med ham mandag formiddag'.

Alligevel er han glad for, at han havde tilknyttet en følgegruppe med skolefolk udefra til den første evaluering.

'Jeg kunne let være blevet præget af, at hver femte elev var utilfreds med skolen, men de to skoleledere i følgegruppen forsikrede mig om, at det uden tvivl ville falde ud på samme måde hos dem, så det skulle jeg ikke lade mig slå ud af'.

Det vigtigste er, at man tager bestik af kritikken.

'Netop det at kritikken bliver skrevet ned, gør evalueringerne til et godt ledelsesinstrument. Det giver mig nogle argumenter til at ændre på tingene, både over for lærerne og skolebestyrelsen, men også over for mig selv og min viceskoleinspektør'.

Han mener nok, at han ville have lavet nogle af tingene om, selv om skolen ikke var blevet evalueret. Men der ville også være noget, der havde fået lov at køre videre, fordi han ikke ville have været opmærksom på, at han kunne ændre det til noget bedre.

'I skolen bygger vi mange af vores beslutninger på fornemmelser, og de har godt af at blive sat på prøve', siger Erik Lagerberg.-Henrik Stanek er freelancejournalist

I skolen bygger vi mange af vores beslutninger på fornemmelser, og de har godt af at blive sat på prøve