Når Stefan og Anders går ned ad gangen på Resen Skole ved Skive, bliver der ikke sagt meget. Anders har ganske vist ikke noget imod at snakke om dette eller hint, men Stefan er i udpræget grad en dreng af få ord.

Det forhindrer imidlertid ikke de to i at forstå hinanden eller i at kommunikere om det, der er vigtigt.

Anders Borgaard er Stefan Lyngholm Christensens mentor, og de to har haft kontakt med hinanden, siden Stefan gik i 6. klasse. Han er nu 15 år, og om seks måneder forlader han folkeskolen.

»Jeg glæder mig meget til at begynde på en ungdomsuddannelse. Skolen har aldrig været mig, men jeg tror, at det bliver bedre, når jeg begynder som lærling og kan gøre noget praktisk«, siger Stefan.

Han har fået en mentor, fordi skolegangen har været snørklet, og fordi der i perioder har været knas i forholdet til faderen, lærerne og klassekammeraterne.

»Det blev bedre i begyndelsen af 8. klasse, fordi Anders skaffede mig en praktikplads på et værksted, hvor de klargør og reparerer entreprenørmaskiner. Det har fået hverdagen til at hænge bedre sammen og har givet mig mere lyst til at komme videre«, siger Stefan.

Dunkefunktion

Der kan gå uger, hvor Anders og Stefan ikke er i forbindelse med hinanden, men når Stefan har behov, kan han ringe døgnet rundt, og Anders følger med i, hvordan det går Stefan i skolen og hjemme.

»Det er ikke, fordi lærerne har noget imod Stefan, men de føler sig forpligtet på det, han skal nå, og får derfor nemt en dunkefunktion. Skolen synes derfor, det er en god idé, at jeg fungerer som bindeled til Stefan og til hans far. Målet er ikke bare at få det til at fungere her og nu, men også at sørge for, at overgangen til ungdomsuddannelsen bliver god og tryg«, siger Anders Borgaard.

Ordet mentor har en dårlig klang i mange unge og forældres ører. Derfor bruger Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Skive hellere betegnelsen vejleder. Uanset hvad betegnelsen er, handler det om at hjælpe unge med særlige vanskeligheder ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og om manglende kontakt til ansvarlige voksne. Den giver mentorerne ved at støtte den unge på alle de områder, hvor der er behov, så han eller hun ender med at kunne mestre sin tilværelse.

»Jeg skal være dér, hvor Stefan har behov for. Han er et meget nemt eksemplar, men det har løbende været godt at have mig som en slags buffer og som en, der kan få alle til at trække på samme hammel«, siger Anders Borgaard.

Stefan nikker.

Fint at slippe for lektier

Sidste gang, Stefan for alvor havde brug for Anders Borgaard, var, da han for et par måneder siden skulle finde ud af, hvilken ungdomsuddannelse han skulle vælge. Indtil da havde han i lang tid forestillet sig at blive bilmekaniker, hvilket ikke var hans fars prioritering. Da Stefan fik prøvet kræfter med et autoværksted, fandt han ud af, at fremtiden skulle findes et andet sted. Han og Anders besøgte den lokale tekniske skole og fik en snak med en af uddannelsens ledere. Nu er der enighed om, at Stefan skal begynde med et grundforløb på 40 uger på linjen »Bil, fly og andre transportmidler«. Målet er at blive entreprenørmaskinmekaniker.

»Det område kender jeg noget til i forvejen, og jeg tror, at det er sagen. Det bliver fint at slippe for lektier og at begynde på noget praktisk. Man kan godt kalde mig rigtig skoletræt«, siger Stefan.

Anders Borgaard er uddannet lærer og har været ansat på UU Skive i et års tid. Han er mentor eller vejleder for flere unge og er ikke i tvivl om, at indsatsen gør en forskel.

»En mentor skal ikke være der hele tiden. De unge skal lære at klare sig selv, og det gør de bedst ved at prøve det. Ud over det er det vanskeligt præcist at definere, hvad en mentor skal foretage sig. Jobbet er meget håndholdt«, siger han.

Hjælp til det uprofessionelle

Lektor Birte Kaiser, University College Esbjerg, peger på, at mentorer i modsætning til for eksempel undervisere skal arbejde inden for et område, hvor de ikke er professionelle. De skal gå til opgaven med udgangspunkt i det, som hun kalder »det gode hjerte«.

»Det har hun ret i«, siger Anders Bor­gaard. »Du ved aldrig, hvornår indsatsen har været god nok, og du arbejder som en enmandsvirksomhed, men når du er tilknyttet et UU-center, er der gode muligheder for at få hjælp til at håndtere det uprofessionelle udgangspunkt«.

Leder af UU Skive, Henry Hansen, peger på, at en mentor kun er et af flere redskaber til at hjælpe målgruppen.

»Når unge kommer på kontanthjælp i stedet for at tage en uddannelse, skyldes det i ni ud af ti tilfælde personlige eller sociale forhold. Udgangspunktet er meget sjældent det faglige. Derfor er en mentorordning et vigtigt værktøj for os. Et af problemerne er, at disse unge, eller restgruppen, som samfundet kalder dem i dag, bliver stigmatiseret. Skal der gøres noget ved det, så de unge får lyst til og mulighed for at ændre noget og komme nogle vegne uddannelsesmæssigt, kan en mentor være til stor hjælp«, siger UU-lederen.

UU Skive har i forskelligt regi tilbudt mentorer siden 2005. Den eksisterende ordning er rettet mod elever i folkeskolens 9. klasse.