Mange grønsager smager ikke af noget særligt. Flotte glatte kålhoveder, alt for lange porrer, vaskede gulerødder og kartofler, store farverige peberfrugter ligger på rækker i plastindpakninger i supermarkederne. De er friske og opbevaret så de ikke har forkert smag af f.eks. af skimmel fra alt for fugtig opbevaring. Men for mange sorter og/eller produktionsformer giver ikke disse nydelige grønsager smag – de synes avlet til at være lette at håndtere. Selv med godt madhåndværk og omsorg for tilsmagning er det umuligt at få denne type intetsigende grøntsager til rigtigt at smage af noget. Enhver madvare i en ret bidrager med smag, men det bliver ikke optimalt selv med kraftig olivenolie, hvidløg, vineddike eller hvad man nu bruger for at give smag. Grønsagerne ser helt anderledes ud her i februar på et af de få lokale markeder, gårdbutikker eller biodynamiske butikker der findes hist og her rundt om i landet. For det første har gulerødder og kartoflerne stadig jord på, hvilket betyder at de har længere holdbarhed end de vaskede af slagsen. Så man kan købe en større portion, vaske løbende og få en langt større og bedre smagsoplevelse. For selv om denne årstid ikke har så meget at byde på som f.eks. om efteråret så kan kålsalat, kartoffelmos og gulerodssuppe være alle tiders.

Det vidunderlige ved madvarer af god smagskvalitet fra naturens hånd er at de kan laves enkelt. En god stegt kylling behøver ikke få smag fra stærkt krydrede sovser, men er fin f.eks. stegt med laurbærblade og citron, ligesom en friskfanget vild fisk skal tilberedes så man kan smage hvordan den selv smager i sig selv. Det italienske køkken er kendt for sine enkle serveringer, og er en madkultur hvor man gør meget ud af at skaffe de rigtige madvarer. De fleste elsker italienske retter når de er gode. Men hvem har ikke prøvet f.eks. en pizza margaritha lavet af umodne tomater, kedelig mozzarella og basilikum der ikke havde meget smag. Det holder ikke at lave enkel mad af kedeligt smagende madvarer.

Vores madkultur er gennemgribende præget af et forhold til maden der karakteriseres ved ”hurtigt, nemt og billigt”. Både når der skal skaffes madvarer, når de skal tilberedes og når der skal spises må det ikke tage tid. Når man sjusker med måltiderne og ikke bruger tid på at smage og nyde, mister man simpelthen evnen til at kunne smage og man sløver sine sanser, så de ikke udfordres og spisningen får mindre betydning. Det bliver en ond cirkel og når det er uspændende at spise, er der ingen grund til at bruge ret meget tid på det.  Der er en positiv tendens i den vestlige verden, at alle kan dyrke selv - også i byerne hvor de fleste bor. Der bliver sået og plantet på tage, i gårdmiljøer, i vindueskarme osv. Noget der giver mulighed for frisk høst.Jeg tror og håber, at den nye bølge der handler om gøre det selv, flere skolehaver, haver i bymiljøer mm vil bringe os tættere på hvad friske, ordentlige madvarer er. Vi skal ikke spises af med store mængder intetsigende, masseproduceret mad, der ikke motiverer til at bruge tid på maden og måltiderne.