Debat

Food for Science: Gratis FyraftensLab om STEM-undervisning med mad, smag og gastrofysik

Når undervisningen i STEM-fagene tager afsæt i smagsoplevelser og fænomener, eleverne kender fra køkkenet, får eleverne nye muligheder for at engagere sig i fagene. Kom med på workshop og afprøv hvordan smag og gastrofysik kan bruges i STEM-undervisningen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan kan man bruge mad, smag og gastronomi til at undervise i naturfaglige fag? Hvad er gastrofysik og gastrofysiske metoder, og hvordan arbejder man med det?

Forsknings- og formidlingscentret Smag for Livet introducerer nu workshopserien FyraftensLab / Food for Science specifikt til undervisere og lærerstuderende i STEM-, natur- og madfaglige fag.

Gennem oplæg og øvelser får deltagerne viden og inspiration til, hvordan mad, smag og gastronomi kan bruges til  at undervise i naturfaglige emner. Det faglige niveau kan skaleres til grundskoler, erhvervsskoler, gymnasier og professionshøjskoler, og man kan deltage i hele serien eller plukke den/de workshops ud, man er mest interesseret i.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Et gastrolaboratorium er et køkken suppleret med bl.a. et mikroskop og et intelligent komfur. Ved at bruge mad og smag som afsæt for undervisningen har man nogle muligheder, der appellerer til eleverne, forklarer gastrofysiker Morten Christensen:

"Ved at bruge mad og gastronomi som udgangspunkt kan vi ofte øge elevernes engagement i undervisningen og forståelse af naturvidenskaben. Her bliver den sat ind i en sammenhæng, de kender fra hverdagen," siger han.

Disse tre workshops er planlagt:

Mandag d. 5. oktober kl. 15 - 16.30: Hvordan underviser man STEM i køkkenet? 

  • Gastrofysik og gastrofysiske metoder: hvad skal du bruge, og hvordan gør du?
  • Sådan kan du arbejde med madoplevelser som inspiration til åbne spørgsmål og hypotesedannelse (IBSE)

Mandag d. 2. november kl. 15 - 16.30: Smag på gastrofysik

  • Intro til gastrofysik: Naturvidenskaben bag smagen
  • Prøv en aktivitet fra Fag med Smag, Smag for Livets gratis lærings-app og få inspiration til din egen undervisning

Mandag d. 30. november kl. 15 - 16.30: Madens molekyler

  • Hvilke molekyler, processer og sanselige parametre er særligt i fokus ved gastrofysik i STEM-undervisning?
  • Sådan bruger du smagsoplevelser til at undervise i madens molekyler

Tilmelding:

Workshops finder sted i GastroLab på Kold College, Odense.

Deltagelse er gratis med tilmelding. Tilmelding sker ved at sende en email til kontakt@smagforlivet.dk.

Food for Science / FyraftensLab er en serie workshops i GastroLab på Kold College i Odense arrangeret af forsknings- og formidlingscentret Smag for Livet. Her præsenterer eksperter i gastrofysik, madhåndværk og smag nyeste viden og konkrete metoder til undervisning i STEM-fagene og de madfaglige fag.

Smag for Livet er et tværfagligt forsknings- og formidlingscenter med deltagere fra en række uddannelsesinstitutioner. Centret blev etableret i 2014 og er støttet af Nordea-fonden.