At redegøre for og udbrede den gode under­visning har været sigtet med disse hæfter, og det er lige præcis, hvad man gør.

I samarbejde mellem seminarium og skole har man udarbejdet et yderst brugbart mate­riale. Der hvor hæfterne om de Klare Mål sta­dig mangler klarhed og umiddelbar an­ven­de­lighed, springer man her ind og fylder et hul.

Det påpeges, at elever i engelsk og tysk er langt bedre til at udtrykke sig i hensigter og store linjer, end de er til at sætte præcise ord og vendinger på deres tanker og følelser. Det udgangspunkt vil de fleste sproglærere være enige i. Man går herefter ind i processen omkring tilegnelse af ordforråd og finder ud af, at dette område i stor grad forsømmes i den moderne sprogundervisning, hvor der ikke i mange år har været fokus på den facet. Når elever skal lære et nyt sprog, skal de mindst nå op på 2.000 aktive ord, gerne flere. Gloserne kommer ikke af sig selv gennem tekstarbejde, men ele­ver­ne skal være bevidste om deres egne måder at lære på, hvilken learnertype de er. Læreren skal sørge for at give eleverne red­skaber til at ar­bejde ud fra de forskellige vinkler, som en given elevgruppe har brug for, og afsætte tid til denne fordybelse.

Det er mange år siden, man for alvor har haft gloseindlæring til debat. Jeg tror, det er rigtigt set, at vi i jagten på andre vigtige facet­ter af læringen forsømmer feltet. Jeg vil rose initiativet til ved hjælp af et lille læseligt hæfte at kunne gøre en stor praktisk forskel.