For første gang i vores lærerliv, har vi hørt om Task-pædagogik, og vi synes, at det er genialt. Først er der en pre-task, hvor læreren fx kan aktivere elevens ordforråd og lære dem nye ord, som skrives på tavlen, og eleverne kan bruge disse ord til den efterfølgende task.

Tasken er altid kommunikativ og styret af elevens ordforåd og kommunikative færdigheder. Hele ideen, set gennem vore briller, er, at eleven kan se et formål med at kommunikere, så de derfor selv søger at udvide deres ordforråd. Selve kommunikationen kommer helt op i førersædet, og det er vel formålet med sprogundervisning.

Post-task tager udgangspunkt i tasken. Var der vendinger eller ord, som eleverne manglede, så de kunne gøre sig forståelige? I første omgang kan de måske selv evaluere, men læreren lytter også aktivt og ved, hvor der skal sættes ind.

Nogle vil måske sige: ”Gammel vin på nye flasker”, og det er ikke helt usandt. Men det nye er systematikken i at bruge det. Vi tror på at ved gentagne gange at tage udgangspunkt i elevernes ressourcer, får man alle med.

Af: Lene, Anne-Marie og Christina