Fravær

Procentandelen af eleverne, der har pjækket er faldet fra langt over landsgennemsnittet til langt under.
Procentandelen af eleverne, der har pjækket er faldet fra langt over landsgennemsnittet til langt under.

Sådan mindskede østjysk skole  fraværet: Se de ambitiøse tiltag

Mindre fravær og tryggere elever. Sådan beskriver lærer og leder den forandring, der de seneste år er sket på Vestskolen i Odder Kommune efter en række ambitiøse tiltag for at sænke fraværet.

Publiceret Senest opdateret

Kære forældre, jeres barn er begyndt at få meget fravær. Fortsætter det, vil vi indkalde til en trivselssamtale, så vi sammen kan finde ud af, hvad der er på spil.

Sådan lyder essensen af den Aula-besked, forældre får, hvis deres barn efter udgangen af måneden har over 10 procent fravær. I hvert fald hvis deres barn går på Vestskolen i Odder Kommune.

Den standardiserede besked blev indført i foråret 2021 for at komme skolens fraværsproblemer til livs. Næsten tre år efter har skolen, især udskolingen, oplevet en markant nedgang i fravær. 

Fra at over 15 procent af eleverne i udskolingen havde ulovligt fravær mindst en gang om måneden til omkring syv procent. Hvilket er under gennemsnittet både kommunalt og nationalt.

”Bare det at sende beskeden gør, at der kommer en fælles opmærksomhed på barnet. Og et signal til både eleven og forældrene om, at det ikke er lige meget, at barnet ikke er i skole. Det betyder faktisk noget for os”, siger Stinne Caspersen, viceskoleleder på Vestskolens afdeling Skovbakken.

Fravær sætter handleplan i gang

Det hele startede med et ønske om at få styr på skolens fraværsregistrering. Før 2021 kunne det nemlig blive meget sporadisk, hvad for noget fravær der blev noteret, og hvad der ikke blev, fortæller Stinne Caspersen.

Alle lærere registrerer derfor fravær i hver eneste lektion. I slutningen af hver måned bliver det så klart, hvilke elever der har over 10 procent fravær. Og så går Aula-beskeden ud, altid med afsenderen Rikke Frederiksen, der er inklusionskoordinator.

Hvis eleven den følgende måned stadig har højt fravær, vil forældrene blive tilbudt en trivselssamtale med elevens lærer, Stinne Caspersen, Rikke Frederiksen og eleven selv. Her taler de sammen om, hvad fraværet skyldes, og på den baggrund vil læreren i samarbejde med inklusionskoordinatoren lægge en handleplan.

”Det handler om at gå nysgerrigt til værks, så forældrene ikke føler sig angrebet. Og signalere, at det er et fælles ansvar at sørge for, at deres barn trives, og til mødet stiller vi os til rådighed i forhold til, hvordan vi bedst sikrer det”, siger Stinne Caspersen.

Flere tiltag spiller sammen

Det har de gjort på Vestskolen

  • Der noteres fravær i hver eneste lektion i udskolingen og dagligt i de mindre klasser.
  • En Aula-besked sendes til forældrene, så snart deres barn har over 10 procent fravær. Fraværet opgøres hver måned. Der kaldes til trivselssamtale, hvis fraværet fortsætter den følgende måned. Der skelnes ikke mellem sygdom, lovligt eller ulovligt fravær.
  • Der sættes en handleplan i gang, som inklusionskoordinator Rikke Frederiksen står for at følge til dørs. Denne stilling er ny, og fraværstiltagene er en stor del af jobbet.
  • Fritagelse fra undervisningen, f.eks. ved forlængede weekender eller andet, skal ansøges om på forhånd. Det vil sige, at forældrene skal udfylde et ansøgningsskema, som Stinne Caspersen kan vælge at godkende. Har eleven i forvejen over 10 procent fravær, vil der typisk ikke blive givet lov.
  • Der sendes en besked i elevens fraværstråd på Aula, hvis eleven ikke er mødt til time, og der ikke er givet besked fra forældrene.
  • Al ulovligt fravær over 15 procent bliver indberettet til kommunen jf. loven.

Hvis eleven er utryg ved at komme til idræt, så kan simple ændringer i rutinerne omkring idræt laves om. Det kan også være, eleven er utryg i klassefællesskabet, og så kan omdrejningspunktet for en handleplan være en fast klassemakker eller andre ændringer på rammerne om undervisningen.

Derudover arbejder skolen målrettet med trivsel på den større klinge. F.eks. at lette de forskellige overgange i løbet af en skoledag. Inspireret af inklusinsprojektet Nest har man indført mere konkrete planer for dagen og grundige orienteringer om, hvad der skal ske efter en pause.

”Det handler om at skabe tryghed. Jeg tror ikke, nogen voksne ville synes det var rart at gå til et møde, som man ikke ved hvad skal handle om, eller hvad der forventes af en. Og det er jo det samme her”, siger Stinne Caspersen.

”Så fraværstiltagene er en del af et stort fokus på at gøre skolen til et rigtig godt sted at være”.

Lærer: Det bliver mindre personligt

Udskolingslærer og arbejdsmiljørepræsentant Line Lindberg har flere gange siddet med til trivselssamtalerne. For hende gør det en stor forskel i forholdet til forældrene, at samtalen og den generelle håndtering af fraværet er sat i system.

”Det bliver mindre personligt. Jeg kan pege på excel-arket og sige: Se, det står sort på hvidt, at fraværet er over 10 procent, og det skal vi nu prøve at finde en løsning på. Sådan er det bare. Det bliver meget mindre konfliktfyldt og personligt, end det måske kunne være førhen”.

En ny procedure er faste Aula-tråde omkring hver enkelt elev. Line Lindberg har en mappe, der f.eks. hedder ”Fravær 7.a”, hvor alle elever har deres egen tråd, og hvor der løbende bliver noteret fravær samt årsager. Det er også her, beskeden fra Rikke Frederiksen sendes ud. Line Lindberg kan derfor lynhurtigt orientere sig i en elevsag, hvor hun førhen ofte måtte nøjes med fornemmelser og hukommelse.

Elev i mistrivsel blev opdaget

Line Lindberg fortæller om en elev i 8. klasse, der sidste skoleår nærmest ikke var i skole. Der var på årgangen kommet en uheldig kultur med at møde op på skolen, og så forsvinde for at mødes på gangene. Pigen var en af de elever. Men fordi Line Lindberg hurtigt blev klar over, at der var et fraværsproblem, kunne hun gennem et par samtaler spore sig ind på, hvad der var galt.

”Hun følte blandt andet, at hun ikke kunne følge med i matematik, og det fik hun ondt i maven over. Og der valgte jeg så at teste hende og kunne så sige: Prøv at høre, du kan faktisk, hvad du skal kunne, du skal bare have nogle flere opgaver i det og det. Og så blev det tryggere for hende at deltage i undervisningen”, siger Line Lindberg og nævner, at hun godt kunne frygte, at pigen kunne have udviklet skolevægring.

Indsatsen med den konkrete pige skete samtidig med, at lærerne på årgangen arbejde med at ændre ’gang-kulturen’.

I det hele taget er det vigtigt for både Stinne Caspersen og Line Lindberg at understrege, at fraværstiltagene spiller sammen med flere andre indsatser. F.eks. en ungeindsats i Odder Kommune, der indebærer en ungevejleder fra indsatsen Okay Ung, som lærerne ofte samarbejder med i mistrivselssager.

Tid, man alligevel ville bruge

Ifølge Line Lindberg er der flere nye processer, som tager tid. For eksempel er en del af den nye procedure, at der skal tages fravær i hver eneste lektion.

”Det kunne godt tage tid især i starten, for så går sådan en 45-minutters lektion altså hurtigt, hvis navneråbene trækker ud. Det er nok også det, de andre lærere har skulle vænne sig allermest til”.

Derudover tager det også tid at være med til trivselssamtalerne og at udtænke de handleplaner, der skal laves med de følgende dialoger med eleverne, det medfører. Men, som Line Lindberg understreger, så er det tid godt givet ud, fordi de elevsager alligevel ville koste tid. Bare på en anden måde og på et andet tidspunkt.

”Elever i mistrivsel kræver tid. Her går vi bare ind meget tidligt og sørger for, at nogen, som har en nagende utryghed ved at komme i skole, ikke bliver decideret skolevægrende. Så på den måde betaler det sig”, siger Line Lindberg og siger, at den undervisningsdifferentiering, der kan følge med en handleplan, alligevel er et vilkår.

For viceskoleleder Stinne Caspersen handler meget af det også om, at både elever og forældre bliver klar over, at en hverdagsferie hist og her, eller tidligt fri på grund af en sportsgren, hurtigt løber op.

”Ofte handler det om, at man derhjemme ikke har overblikket over, hvor meget det egentlig løber op i. Hvilket er helt fair, for det havde vi jo heller ikke før. Men når man lige tænker over det, så er 10 procent det samme som ikke at komme i skole hver tiende dag, og det ville man jo ikke acceptere på en arbejdsplads. Og der mærker vi en markant kulturændring, hvor det at komme i skole faktisk bliver en høj prioritet”.

Powered by Labrador CMS