Mange lærere må på grund af dårlig økonomi se langt efter efteruddannelse, viser ny undersøgelse.

Lærere i ny undersøgelse: Derfor får vi ikke efteruddannelse

Størstedelen af lærerne udtrykker behov for at komme på efteruddannelse. Men mange oplever, at økonomi, skemalægning og manglende vikarer spænder ben for at komme afsted på kurserne, viser en ny undersøgelse. 

Publiceret Senest opdateret

Næsten alle lærere og børnehaveklasseledere vil gerne på efteruddannelse, men mange oplever, at de aldrig kommer af sted.

Det viser en ny undersøgelse af Cevea, der har kortlagt lærernes og børnehaveklasseledernes efteruddannelsesbehov på baggrund af et spørgeskema blandt 2000 af Danmarks Lærerforenings medlemmer.

Om undersøgelsen

  • 79 procent af lærerne/børnehaveklasselederne svarer, at de har et uopfyldt behov for kompetenceudvikling.
  • Heraf svarer:

  • 51 procent har i meget høj grad/i høj grad et uopfyldt behov for at udvikle deres pædagogiske kompetencer med fokus på at understøtte inklusion.
  • 40 pct. har i meget høj grad/høj grad behov for kompetenceudvikling ift. understøttelse af læring og trivsel.
  • 16 procent har i høj grad brug for efter-videreuddannelse for at blive bedre til samarbejde med forældre.
  • 2.073 børnehaveklasseledere og lærere, som er medlem af Danmarks Lærerforening, har deltaget i undersøgelsen.
  • Læs hele undersøgelsen fra Tænketanken Cevea.

Det skal ikke være sådan, at man får dårlig samvittighed over for kollegerne på skolen, fordi man skal på kursus”.

Gordon Ørskov Madsen, lærerformand

Her fortæller omkring halvdelen af lærerne, at dårlig økonomi på skolen spænder ben for at føre ønskerne om efteruddannelse ud i livet. Det bekymrer lærerformand Gordon Ørskov Madsen. 

"Det ærgrer mig helt enormt, at vi svigter så mange læreres ønske om faglig videreudvikling på grund af dårlig kommunal økonomi og manglende investeringer i folkeskolen. For i sidste ende bliver det folkeskolen og eleverne, der taber, når vi ikke investerer i lærerne”.

Cirka en fjerdedel peger på manglende vikardækning som en hindring for at komme afsted. Det er uholdbart, lyder det fra lærerformanden. 

”Det er altafgørende, at der er styr på det praktiske omkring kompetenceudviklingen. Der skal være vikardækning og opgaver skal kunne gives videre. Det er vigtigt, for det skal ikke være sådan, at man får dårlig samvittighed over for kollegerne på skolen, fordi man skal på kursus”.

Mange vil være bedre til inklusion

Undersøgelsen viser, at 79 procent af de adspurgte lærere og børnehaveklasseledere angiver at have behov for kompetenceudvikling. 

Her er det især ønsket om at understøtte inklusion, der fylder. 51 procent udtrykker et uopfyldt behov for at udvikle deres pædagogiske kompetencer med fokus på at understøtte inklusion. 

For Gordon Ørskov Madsen er kompetenceudvikling nøglen til at holde på og tiltrække nye lærere:

”Vi står med en akut lærermangel i Danmark. Hver femte lærer, der underviser i folkeskolen, har ikke en læreruddannelse. Derfor er vi nødt til at gøre lærerjobbet mere attraktivt, og det kan vi blandt andet gøre ved at tilbyde gode udviklingsmuligheder gennem hele arbejdslivet”.

”Vi skal give lærerne de redskaber, der skal til for at de kan lykkes med kerneopgaven”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Udover inklusion udtrykker mange undervisere behov for kompetenceudvikling inden for pædagogiske kompetencer med understøttelse af læring og trivsel (40 procent) og fagfaglig opdatering (40 procent). 

Lærerforeningens holder senere på måneden kongres, hvor foreningen skal vedtage sine overenskomstkrav forud for næste års overenskomstforhandlinger.

Her mener foreningens hovedstyrelse, at tiden er inde til at give lærerne bedre adgang til kompetenceudvikling.