Der er ni medlemmer i Københavns Lærerforenings (KLF) nye bestyrelse. Formanden, Katrine Fylking, blev valgt på opstillingsgeneralforsamlingen den 24. februar uden modkandidater. Næstformand Janne Riise Hansen blev valgt i slutningen af marts. Derudover skulle der vælges syv bestyrelsesmedlemmer. Og da bestyrelsen har kønskvotering, hvor formanden ikke medregnes, skulle der vælges fire mænd og tre kvinder for at følge Københavns Lærerforenings vedtægter.

Lærer Thomas Poulsen genopstillede. Men på grund af reglen om kønskvotering fik han ikke en plads i bestyrelsen, selvom han fik flere stemmer end en af de kvinder, der fik plads. Det er blot anden gang, det er sket, siden 1967, hvor reglen blev en del af vedtægterne.

Selv om Thomas Poulsen er ærgerlig over, at han i dag ikke er den del af Københavns Lærerforenings bestyrelse, så er han glad for kønskvoteringen.

”Jeg er helt idealistisk. Jeg går ind for, at man kvoterer og gør noget for ligestillingen. Men det er mærkeligt, når man selv bliver ramt af det”, siger han og understreger: ”Det er den rigtige måde at gøre det på. I sådan et fag som vores, hvor der er færre mænd end kvinder, så burde der jo være flere kvinder til posterne end mænd”.

Modstander af kønskvotering

Men sådan er det ikke alle, der har det. Kønskvoteringen i Københavns Lærerforening fik tidligere på året et nyt medlem af Københavns Lærerforening til at henvende sig til sin fagforening. I henvendelsen skrev han, at han betegner sig selv som meritokrat, hvilket betyder, at han mener, at personer i en profession udelukkende bør dømmes på kvalifikationer og meritter – og ikke køn.S

”I min optik er kønskvotering kønsdiskrimination, og al slags diskrimination er en rød linje for mig, og noget jeg ikke kan støtte op om lige meget, hvor værdifuldt jeg finder alle de andre sager i foreningen. Hvis jeg er i stand til at være medlem på anden vis i DLF, uden at være tilknyttet KLF, så vil jeg gerne det”, lyder det i en mail fra læreren til Københavns Lærerforening.

Men det kan ikke lade sig gøre. I mailkorrespondancen mellem læreren og Københavns Lærerforening opfordres han til at blive, så hans stemme kan tælle, hvis der på næste generalforsamling bliver stillet krav om at sløjfe reglen om kønskvotering.

Men det vil læreren ikke.

”Jeg melder mig ikke ind i partier eller foreninger for 'at påvirke tingene indefra', hvis disse partier eller foreningers politik strider imod mine helt grundlæggende livsværdier. Her er beskyttelsen mod diskrimination lige så højt på listen som mange andre menneskerettigheder. Derfor køber jeg ikke jeres påstand om at det er 'ærgerligt', at jeg træffer dette valg. Det ærgerlige er, at KLF har kønsdiskrimination indskrevet i vedtægterne. Vi ses igen, når flere forhåbentligt er blevet lidt klogere”, lyder det i udmeldelsen.

KLF-formand: Vedtægter skal løbende efterses

Formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking forklarer, at kønskvoteringen stammer fra 1967, hvor Københavns Kommunelærerforening blev lagt sammen med Københavns Kommunelærerindeforening. En vigtig grund til, at parterne kunne blive enige om en sammenlægning, var netop kønskvoteringen i den sammenlagte lærerforenings bestyrelse. Dengang var der flere mandlige lærere end kvinder, så reglen var en mindretalsbeskyttelse. Hun fortæller, at der flere gange har været stillet forslag til en vedtægtsændring, der skulle afskaffe kønskvoteringen.

”Kønskvoteringen er en demokratisk beslutning, som står i KLF’s vedtægter, som er vedtaget på generalforsamlingen. Alle medlemmer kan stille forslag. Der har været stillet forslag om at fjerne kønskvoteringen, men en vedtægtsændring kræver to tredjedeles flertal, og det har der ikke været”, siger Katrine Fylking.

Hun mener, det er vigtigt løbende at stille spørgsmål ved, om Københavns Lærerforenings vedtægter er tidssvarende.

”Vi må se på, om vedtægterne er dem, vi ønsker på nuværende tidspunkt. Vedtægterne skal afspejle de medlemmer, der er nu, og ikke dem som var der engang”, siger hun og peger på, at lærerstanden i dag er sammensat af 70 procent kvinder og 30 procent mænd, hvilket var helt modsat, da de to københavnske lærerforeninger blev lagt sammen, og at Københavns Lærerforening ikke har kønskvotering, når det gælder valg af tillidsrepræsentanter eller kongresdelegerede.

Hun mener også, at LBTQ+-dagsordenen giver nye dilemmaer for kønskvoteringen til Københavns Lærerforenings bestyrelse.

”Det er vi nødt til at forholde os til. På vores generalforsamlinger er der gode debatter om det her. Det viser, at det er et emne med mange nuancer. Vi har medlemmer, der har mange forskellige holdninger til det. Jeg synes, det er vigtigt, at vi åbent og løbende debatterer det. Men det hjælper ikke at melde sig ud, hvis man vil ændre reglerne”, siger hun.