"Det sker alt for ofte, at vi ikke bliver involveret, når psykiatere stiller diagnoser, bevilger medicin og kommer med forslag til, hvordan børn skal undervises. Vi hører først deres forslag, når de bliver præsenteret for forældrene, men vi har måske slet ikke det tilbud, psykiateren foreslår. For det andet er vi måske uenige", siger Bjarne Nielsen, formand for Pædagogiske Psykologers Forening.

Psykiaternes standardforslag er et lille, specialiseret skoletilbud, men ifølge Bjarne Nielsen kan mange børn gå i en normalklasse, hvis de får god støtte.

"Forældrene tror, at psykiateren kommer med den rigtige løsning, for vi stiller krav til de voksne omkring barnet, herunder forældrene. Det får nogle forældre til at synes, at det er lettere at parkere problemet hos eksperter", siger han.

Psykologer er også på et skråplan

Det kniber med at få rollefordelingen på plads, erkender formanden for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark, Jan Jørgensen. Men det er ikke kun psykiaternes skyld.

"Vi står for diagnosen og den medicinske behandling, mens det er PPR's opgave at finde det rette skoletilbud. Så det er et skråplan, hvis psykiatere kommer med anbefalinger om bestemte skoletilbud. Omvendt oplever vi, at psykologer efterspørger diagnoser hos os, fordi de vil planlægge skoletilbud efter dem. Men en diagnose siger ikke noget om, hvilket skoletilbud et barn bør have. Det skal PPR udrede", siger Jan Jørgensen.

Bjarne Nielsen efterlyser, at psykologer og psykiatere bliver bedre til at tale sammen i psykiaternes udredningsproces.

"Vi har lavet en faglig udredning af barnet, inden psykiaterne kommer til, så vi bør inddrages i processen. Nogen gange oplever vi, at psykiatere stiller en diagnose efter to samtaler med barnet. Det er endnu værre med privatpraktiserende psykiatere. Det koordinerer slet ikke noget", siger Bjarne Nielsen.

Nogle børn får slet ikke hjælp

Jan Jørgensen er enig i, at der er behov for et styrket samarbejde.

"Vi har brug for en konsulentvirksomhed til at bygge bro mellem de to kulturer, så vi kan undgå, at der bliver henvist for mange børn til psykiatrien", siger Jan Jørgensen.

Han har ikke umiddelbart et bud på, hvordan konsulenttjenesten skal bygges op, men målet skal være at skærpe opmærksomheden på de børn, der virkelig har behov for at komme i behandling.

"Det helt store problem er, at nogle børn har brug for psykiatrisk hjælp, uden at de får den. Et forsøg med en konsulent i Odense viste, at der går en hel del børn med alvorlige psykiske lidelser i skolen, som der ikke bliver taget hånd om", siger Jan Jørgensen, der arbejder på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense.

Pædagogik skal tænkes med

I behandlingen af ADHD er medicin ofte i centrum, men medicin kan langt fra stå alene. Der skal også pædagogik til, mener overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov, Per Hove Thomsen.

"Medicin er veldokumenteret og effektivt, men for mange børn og unge med ADHD kan medicinen ikke stå alene. Det er vigtigt, at forældre og lærere bliver trænet i at omgås børn og unge med ADHD igennem samtale- og kursusforløb", sagde Per Hove Thomsen til specialpaedagogik.dk, da det såkaldte referenceprogram for børn og unge med ADHD var blevet lanceret sidste år. Han er hovedkraften bag referenceprogrammet.

Per Hove Thomsen har ret i, at pædagogik skal tænkes med, mener Bjarne Nielsen.

"Vi ser gerne, at de psykiatriske eksperter bliver mere udadgående, så kun de sværeste tilfælde henvises til psykiatrien. Det synspunkt deler vi med mange, men det bliver kun gennemført i små udgaver rundt omkring. Det afhænger helt af, hvordan den enkelte psykiater prioriterer kontakten. Hvis der indgår psykiatrisk ekspertise i udredningen, kan forældrene se, at vi allerede har tilgodeset den del", siger Bjarne Nielsen.

Jan Jørgensen er enig i, at pædagogikken skal tænkes ind, når der skal findes konkrete løsninger til et barn.

"I stedet for at skyde på hinanden, skal vi finde ud af, hvad der er hver vores opgave, så vi kan arbejde sammen om, hvad det enkelte barn har brug for", siger Jan Jørgensen.

Unødvendigt med ADHD-lærere på skolerne

I denne uge bringer Folkeskolen et interview med skoleleder Jan Odgaard fra den private heldagsskole Spangeskolen på Langeland. Jan Odgaard har ADHD og mener, at alle folkeskoler bør have et par lærere med ADHD, fordi deres hjerner arbejder på samme måde som hos børn, der har ADHD.

Bjarne Nielsen kan ikke se, det skulle være nødvendigt.

"Så skulle man også have ordblinde lærere til ordblinde elever. Man kan ikke have en lærer for hver problematik. Det skal man overlade til fagfolk. Der er en grund til, at vi har eksperter som psykologer og videnscentre. Desuden er det ikke sikkert, at man har ADHD igennem hele livet. Diagnosen kan forsvinde", siger PPR-psykologernes formand.