Tidligere havde vi flere specialtilbud, og det slog bunden ud af folkeskolens økonomi, mener Alex Ahrendtsen. 'En tredjedel af pengene gik til ganske få procent af eleverne – jeg tror, det var fem procent. Det har kommunerne nogenlunde frihed til at vende tilbage til, hvis de ønsker. Men de skal selv finde pengene til det', siger han i dette valginterview..
Tidligere havde vi flere specialtilbud, og det slog bunden ud af folkeskolens økonomi, mener Alex Ahrendtsen. "En tredjedel af pengene gik til ganske få procent af eleverne – jeg tror, det var fem procent. Det har kommunerne nogenlunde frihed til at vende tilbage til, hvis de ønsker. Men de skal selv finde pengene til det", siger han i dette valginterview..

Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti: Obligatorisk, nationalt pensum

Valg 2022: Folkeskolen.dk har stillet fire centrale spørgsmål til repræsentanter for hver af de 14 opstillede partier.

Publiceret Senest opdateret

Skal skoledagens længde sættes ned, så eleverne får færre skoletimer?

”Det har vi hele tiden ment. Da vi i sin tid sagde ja til reformen, havde vi et ønske om flere fagtimer, og vi har aldrig været vilde med understøttende undervisning. Vi har foreslået, at den understøttende undervisning bliver konverteret til fagtimer, og dermed bliver skoledagen kortere. Det er der allerede rigtig mange skoler, som gør. Det kan være sådan, at skolerne laver tolærertimer i noget af tiden, eller de kan gøre noget andet – det skal de have frihed til.

Skal Folketinget sikre et fælles minimumsniveau for kvaliteten i den danske folkeskole?

”Det kommer an på, hvad man mener med minimumsniveau. Det giver ingen mening at have et minimumsbeløb per elev for eksempel, for det koster forskelligt at drive skole forskellige steder. Det er dyrere at have skoler i landsbyer og i ghettoområder, og vi mener kommunerne selv skal have frihed til at tilrettelægge, hvordan de vil drive skoler. Jeg er stærk tilhænger af et decentraliseret Danmark, og vi skal ikke ødelægge fleksibiliteten fra centralt hold", mener Alex Ahrendtsen.

"Til gengæld er det vigtigt for Dansk Folkeparti, at vi får indført et obligatorisk nationalt pensum, altså at 75 procent af indholdet af fagene, alle fagene, er beskrevet centralt fra. Det skal være folkeskolens omdrejningspunkt. Jeg forestiller mig, at vi lader os inspirere af kanonlisterne, som blev udarbejdet af fagudvalg, og som politikerne så nikkede til. Hvor detaljerede de pensumlister skal være, vil vi overlade til de fagudvalg. Vi tror på, at det vil være et godt fundament for lærere, elever, forældre, skoleledere og kommuner, at der er sådan et pensum, der ligger fast. Hvordan man så kommer i mål i den enkelte klasse, skal bestemmes lokalt. Men ved at lægge fast, at der er noget, som eleverne skal have lært, når de kommer ud af skolen, så får de et ens fundament og ens kundskaber. Det er en simpel og meget effektiv måde af drive en indholdsdrevet folkeskole på”.

Den stigende mistrivsel blandt børn og unge er det, vores læsere gerne vil have højt på dagsordenen op til dette valg. Hvad mener du, man fra Folketingets side kan gøre i forhold til inklusionsudfordringer og mistrivsel i skolen?

”Det er et komplekst problem uden nogen lette løsninger. Vi ved reelt ikke, hvad mistrivslen skyldes, og det er ikke noget, man kan lovgive sig ud af. I forhold til inklusionsudfordringerne, så havde vi tidligere flere specialtilbud, og det slog bunden ud af folkeskolens økonomi. En tredjedel af pengene gik til ganske få procent af eleverne – jeg tror, det var fem procent. Det har kommunerne nogenlunde frihed til at vende tilbage til, hvis de ønsker. Men de skal selv finde pengene til det. Det er deres ansvar at drive folkeskolen”.

Skal partnerskabet Sammen om skolen med politikere og skolens parter fortsætte efter et valg?

”Ja, det vil jeg klart opfordre den kommende undervisningsminister til. Det har været et frugtbart samarbejde, som alle har haft gavn af. Parterne er kommet tættere på hinanden og har lært af hinanden. Sammen har vi gjort aftaler, og lovgivning om skolen bedre. Så det samarbejde skal fortsætte, i stedet for at parterne fører krig mod hinanden i medierne”.

Powered by Labrador CMS