Anmeldelse

Min bedste fjende

Min bedste fjende

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ny dansk børnefilm stiller skarpt på mobningens anatomi og spørger os, om vi altid skal vende den anden kind til, eller om det er i orden at gøre gengæld.

Fakta:

Titel: Min bedste fjende

Type: Biograffilm

Forlag: Bullitt Film ApS

I begyndelsen ligner filmen en ganske almindelig børnefilm om mobning med to oplagte mobbe­ofre: Alf, der har grydefrisure og går til ballet, og Toke, der er klassens tykke dreng, der ved alt om insekter og har et nært forhold til en kanin. Og da kaninen kommer med i skole under emnet: "Noget, som betyder meget for mig", var jeg også overbevist om, at nu skulle vi se Tokes kanin blive slået ihjel af klassens bødler. Men denne børnefilm er ingen almindelig film, og derfor sker der noget helt andet og uventet. Alf bliver nemlig inspireret af en manga-tegneserie om den underkuede Niccolós hævntogt, og med Toke som sin allierede tager de hævn over mobberne.

Forlægget til filmen er en bog af Thorstein Thomsen: "Nørdernes Forvandling" fra 2007, der nu genudgives i anledning af filmpremieren. Så skynd jer ned på den lokale Pædagogiske Central og få bogen bestilt i klassesæt til undervisning på mellemtrinnet - den er bare så oplagt til undervisningsbrug.

Instruktør Oliver Ussing har fingeren på pulsen, når det handler om mobningens anatomi, og hvordan hierarkier opstår i grupper. Det er en fortælling om dannelsen af identitet, og om at de voksne er nogle af dem, der senest opdager, hvad der foregår. Hvad der på overfladen kan ligne en harmonisk klasse med sjove grin og barnlige drillerier, kan i virkeligheden være ondskabs­fuld mobning. Vi har som voksne bare ikke lært at læse koderne endnu.