Anmeldelse
Narnia-fortællingerne
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er dømt andægtig og entusiastisk opmærksomhed, når læreren tager den tunge bog ned og stilfærdigt indvier sine elever i de sære og tankevækkende begivenheder i landet Narnia, hvortil vejen fører gennem bundløse vandhuller, dybe klædeskabe eller sågar en jernbanestation, der fordamper.
C.S. Lewis´ allegoriske fortællinger fra 1950 erne var sammen med Tolkiens fortællinger banebrydende inden for børnelitteraturen. Væk var det tuttenuttede og påtrængende belærende. Ind kom i høj grad fantasien og den eftertænksomme morallære. Fire børn udsættes for sælsomme scenarier, der nok ikke findes i en gennemsnitlig dagligdag, men som ud fra deres egne forudsætninger er logiske og sammenhængende. Despotiske troldmænd kan tyrannisere så meget, de vil, kongeløven Aslan samt de kloge børn finder vej ud af suppedasen.
De syv oprindelige bøger er her samlet i en flot tilrettelagt udgave, der ikke må savnes i nogen fortællerhule.