I tre fremragende bøger »Petras tunge« (1997), »Historien er ikke slut« (2001) og »Så hvad er et menneske? (2003) har Thomas Thurah vist sig som en fintfølende litterær seismograf for den voksne læser. Hans tolkninger af, introduktioner til og interviews med væsentlige europæiske forfattere fra det 20. århundredes anden halvdel er uomgængelige, hvis man vil have en eksistentiel tilgang til tidens aktuelle litteratur.

Med »Hvad siger du, Oscar?« udvider Thurah sin læserkreds: Han genfortæller tolv berømte værker fra verdenslitteraturen for børn eller unge eller unge voksne, eller hvem målgruppen nu viser sig at være.

Thurahs valg omspænder næsten 3.000 års litteratur: »Odysséen«, »Kong Ødipus«, »Den guddommelige komedie«, »Romeo og Julie«, »Don Quixote«, »Candide«, »Faust«, »Forbrydelse og straf« (Raskolnikov), »Huckleberry Finn«, »Til fyret«, »Øst for Paradis« og »Bliktrommen«.

Valget kan altid diskuteres: Hvorfor ikke »Hamlet« af Shakespeare, hvorfor ikke »Vredens Druer« af John Steinbeck i stedet for de valgte og hvorfor overhovedet Virginia Woolfs stillestående »Til fyret«? Diskussionen er irrelevant. Thomas Thurah har bestemt sig for disse. Punktum. Med fortrolig fortællerstemme fører han os ind i klassikernes verden og viser os: »Sådan er det at fortælle«. I et ultrakort forord siger han: »Meningen er, at man ved at læse de tolv kapitler kan få at vide, hvad historierne handler om, og hvad de går ud på. Eller hvad de betyder, og hvad de har at sige os«.

Nogle af værkerne vil formodentlig aldrig blive læst af Thurahs læsere. Det er også ligegyldigt. Det er nemlig som Olof Lagercrantz engang har påpeget det ganske begrænset, hvor mange bøger man førstehånds kan nå at læse i et menneskeliv. Men mange af de klassikere, vi kun har læst om, kan alligevel sagtens, ifølge Lagercrantz, spille en aktiv rolle i vores samlede litterære bevidsthed.

Jamen vil børn og unge overhovedet stige på, når Thurah genfortæller den store litteratur? Ja dét er jeg ret sikker på, at nogle/mange vil på et eller andet tidspunkt. Jeg fik selv som femtenårig en fantastisk indvielse i de store fortællinger af Jens Kruuse i hans »Mesterværker« (1955/1966), hvor han præsenterede sin læser for 30 af alle tiders største digterværker. Kruuse fortalte med begejstring om sammenhængen i verden og om sandheden om menneskets tilværelse.

Det samme gør Thomas Thurah i »Hvad siger du, Oscar?«. Han tilbyder børn og unge »historien om, hvor langt der kan være mellem det sted, man er, og det sted, man gerne vil hen«.

Det tilbud bør vi i skolen tage imod med kyshånd. Vi har da heldigvis stadig elever, der gerne vil lidt op på de åndelige tåspidser.