Den naturalistiske danske roman havde man længtes efter, dengang i 1870erne. Ikke mindst i kredsen omkring brødrene Brandes havde man efterlyst skildringer af menneskelivet, der tog afstand fra gudsgivne skæbner og skildrede livet som resultat af naturens kræfter og menneskets frie valg.

Ud fra det synspunkt var Jakobsens roman lidt af en skuffelse, for nok var man begejstret for dens impressionistiske skildringer indledningsafsnittet er af samme grund meget anvendt som lærestykke i skolens ældste klasser men forfatteren havde ingen intentioner om at gøre sine bøger til "Conversationslexica for Menneskekundskab", som han skrev i et brev til Edvard Brandes (side 222).

Langt hen ad vejen skildres den unge adelsfrøkens noget problematiske liv gennem beskrivelser af hende selv og hendes omgivelser. Skal læseren endelig have indblik i hendes indre følelsesliv, sker det gennem replikker mange af dem i indirekte tale eller breve, og sådanne er ofte en del af personens selviscenesættelse, også når det som her er en del af en faktisk forfatters opbygning af en karakter. Det er derfor ikke indlysende rigtigt men en spændende tanke at efterskriftet peger på et sted i romanen (side 176), der angiveligt udtrykker "Jacobsens opfattelse af sin hovedperson (og hans kvindesyn)". Fortællestemme og faktisk forfatter er nu ikke helt det samme.

Romanen er et stort drama med et af menneskets store, essentielle valg som tema. Den er fængslende, også for nutidens unge, der her kan få en håndterlig indføring i ældre sprog og retskrivning. Der skal nok findes nogle uddrag, for hele romanen er en stor mundfuld. Til gengæld har læreren fortrinlige hjælpemidler i efterskriftet om romanen, noteapparat til forklaring af gammeldags ord og historiske begivenheder samt et tillæg om den historiske Marie Grubbe. Tillægget har også henvisninger til Holberg, Blicher, H.C. Andersen og Ulla Ryum, der alle har beskrevet eller fortolket titelpersonen.