Anmeldelse

Det blå lys

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hegnstrolde er ikke decideret farlige. Men det er noget værre krapyl at have til at rende rundt i en ellers velordnet engelsk landsby. Drilagtige og irriterende er de. Og så er der lugten! Her er de første 300 sider af en af de bedste oplæsningsbøger, der er skrevet på dansk i mange år. Magi og trolddom, eventyrlyst og mandsmod, blandet med troldenes slapsticks og en skingrende gal papegøjes kommentarer.

Selvfølgelig kan man følge forfatterens inspirationskilder her og der. Drengen Henri er kvik på samme måde som Jim fra 'Skatteøen', for eksempel. Men hele den overnaturlige verdens stereotyper er udnyttet mindst lige så behændigt, som Rowling gør det i 'Harry Potter'-bøgerne.

Sproget er mundret til oplæsningsbrug, selv om det ikke er helt skarptslebent alle steder. Og historien er forrygende! Som anmelder kunne man ønske sig en hat at tage af for en debutant som Bent Jakobsen, der kan disponere 300 sider plus to efterfølgende bind, og som kan få Gyldendal til at hoste op med den fine indbinding og den gode tegner, der stemningsfuldt og så realistisk, som det nu engang lader sig gøre med trolde, fører os ind i både gammelengelsk landsbymiljø, havneknejper og troldmandstårne.

Forfatteren forsker i biokemi i England. For min skyld må han godt lade petriskålene stå et øjeblik og se at få skrevet bind to og tre færdige.