I disse kanon-tider er det påfaldende, at vore nationale folkeeventyr ikke omtales. Men det kan have sin forklaring, i hvert fald har Knud Wentzel et interessant bud i forordet til »Danmarks bedste folkeeventyr«. Han konstaterer, at vi på det danske marked i tidens løb har fået udgivet langt flere danske end udenlandske folkeeventyr, men at de ikke er nær så kendte blandt os som de arabiske fra »1001 nat«, som de tyske fra brødrene Grimm og som de norske fra Asbjørnsen og Moe.

Knud Wentzel tillægger skylden for den store mængde og for den manglende gennemslagskraft på det forhold, at de danske folkeeventyr er blevet samlet ind og lanceret af to stærke personligheder, Svend Grundtvig og Ewald Tang Christensen, som havde hver sin dagsorden, og som derfor lå i indbyrdes kappestrid.

I de andre lande samarbejdede indsamlerne om at selektere og markedsføre eventyrene.

I dag er det et faktum, at danske børn og voksne har mange af highlight-eventyrene fra de udenlandske samlinger present, i øvrigt godt støttet af Disney.

Knud Wentzel har i den foreliggende bog valgt ud af den danske folkeeventyrvrimmel og bringer på 377 sider sit bud på Danmarks 63 bedste folkeeventyr.

Om de nu går ind i folks bevidsthed, kan man have sine tvivl om. Ikke fordi de ikke fortjener det, men fordi vores folkeeventyrlige hjerne- og hjertecentre er blevet besat.

Bogen er en skatkiste af velvalgte fortællinger, som har bud til alle skolens aldersgrupper. Mads Stages tegninger med den sikre tuschpen klæder bogen (og hvor det fremhæver hans kvaliteter, at tegningerne står stringent på papiret uden farvelade). Så den er lige til at gå om bord i for alle, der vil arbejde med eventyr, og for alle, der vil begynde at læse tykke bøger, men må starte med korte fortællinger.

Men trods alle disse muligheder bliver de danske folkeeventyr nok ikke til en kanon-sikker del af den danske litteratur medmindre Disney kaster sig over skatkisten; paradoksalt nok.