Anmeldelse

Danske musikvideoer 4

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Grethe Grønkjær har udvidet sin allerede eksisterende serie om danske musikvideoer med en fjerde.Valget af nyere sange på dvd'en er bredt og sikkert. Eleverne kan møde forskellige genrer inden for musik. Sangene er danske, hvilket gør dem interessante at arbejde med i en danskfaglig sammenhæng. Lyd- og billedkvaliteten på dvd'en er ligeledes meget tilfredsstillende.Lærervejledningen er opbygget meget lærervenligt og med en overskuelig kronologi, som gør, at materialet samlet set er lige til at gå til - også selvom man som lærer ikke føler, at man har noget specielt godt overblik over "andre udtryksformer". Lærervejledningen indeholder sangene på tryk, som gør det muligt at arbejde med teksterne ud fra en lyrisk vinkel. Dernæst er der et meget udførligt afsnit om musikvideoens egenart. Dette afsnit kan gøres til direkte genstand for undervisningen. Endelig indeholder materialet også en introduktion til eleverne om, hvad der er interessant at diskutere og inddrage, når teksten er en musikvideo. Til hver enkelt musikvideo er der udarbejdet en god og grundig indføring, som gør, at læreren meget let kan læse sig til interessante og fagligt set gode oplysninger, som kan bruges i undervisningen.Materialet har foruden indholdsdelen i videoerne også medtaget formsiden, hvilket gør, at materialet virker gennemarbejdet. Når eleverne skal arbejde med formsiden, inddrages blandt andet storyboard, registrering, de filmiske virkemidler og så videre.Til sidst i materialet er der en oversigt over, hvordan eleverne selv kan producere, så man må konkludere, at de æstetiske læreprocesser udfordres ved at anvende materialet fuldt ud.Materialet kan varmt anbefales, og i kombination med andre danskfaglige discipliner kan det rigtigt komme i spil.