Citat

Kampagne skal advare unge mod at blive misbrugt som kriminelles 'muldyr'

Publiceret Senest opdateret

Louis, som går i gymnasiet, var i byen med nogle venner fra sin klasse, da nogle fyre kom hen til ham. De fortalte, at de ikke havde deres kreditkort, men skulle bruge penge til en taxa. Derfor spurgte de om hjælp til at hæve nogle penge, som de overførte til Louis via MobilePay.

En uge efter ringede Louis’ telefon fra et ukendt nummer. Det viste sig, at pengene, som Louis hævede, var stjålet fra en anden mands konto kort forinden, og at Louis dermed har hvidvasket stjålne penge.

"Hvis jeg vidste, at det kunne ende på min straffeattest, havde jeg aldrig nogensinde hævet penge for mennesker, jeg ikke engang kender. Jeg fik enorm meget skyldfølelse, og jeg fik det rigtig dårligt", siger Louis.

Louis er en af flere tusinde unge, der hvert år bliver brugt af it-kriminelle som såkaldte muldyr, til at hvidvaske penge. En ny kampagne fra Det Kriminalpræventive Råd skal gøre de unge opmærksom på risikoen og konsekvenserne.

dkr.dk/muldyr