Idræt

Elever klagede i 10 år: Svensk idrætslærer anholdt for at smugfotografere piger under omklædning

Offentliggjort

En idrætslærer på en prestigeskole i Sverige er tiltalt for at have smugfotograferet over 100 piger på skolen. Og SVT fortæller nu, at elever har klaget over manden på forskellige skoler gennem 10 år. Tilbage i  2014 arbejdede han på en kommunal skole, hvor pigerne oplevede ham som ubehagelig, og han fik forbud mod at gå ind i pigernes omklædningsrum, "selv hvis det brænder".  I 2016 så en kollega, at han fotograferede op under en piges kjole. Kommunen betalte ham en halv million kroner for at rejse, fortæller tv-stationen. Men han blev ikke politianmeldt, og i 2018 fik han job på prestigeskolen, hvor han var i fire år og havde bl.a. en tjans som vagt ved brusebadene. I 2022 så nogle kolleger ham smugfilme piger, der klædte om på en badeudflugt. Og denne gang blev han politianmeldt, og politiet fandt et stort arkiv af film og billeder i hans hjem. 

svt.se: "Idrottsläraren smygfotade över 100 flickor – har tidigare blivit utköpt för en halv miljon"