Citat

Viborg vinder pris for at øge søgningen til erhvervsuddannelser

Publiceret Senest opdateret

Viborg Kommune vinder årets Falkepris, som hvert år uddeles til den kommune, der har haft den største stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne direkte efter 9. og 10. klasse, skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Flere end hver fjerde i kommunen søger nu en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse.

”Jeg bliver simpelthen så glad for at se, hvordan nogle kommuner tager opgaven med at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse på sig. Alle lokale initiativer, der får søgningen til erhvervsskolerne til at stige, skal modtages med kyshånd. Jeg håber virkelig, at Viborg Kommunes fokus på at udbrede kendskabet til de faglige uddannelser hos folkeskoleeleverne, kan inspirere andre”, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil pressemeddelelsen.

Folkeskolen har tidligere i år beskrevet, hvordan kommunen sender folkeskolelærerne i praktik på kommunens erhvervsskoler.

uvm.dk: Viborg Kommune vinder Falkeprisen

Powered by Labrador CMS