Folkemødet

Folkemøde for Fremtiden skal give de unge plads og rolle på Folkemødet

Publiceret

Med 4,9 millioner kroner i støtte fra Nordea-fonden vil Ungdomsskoleforeningen at etablere, hvad de kalder et nyt demokratisk laboratorium, hvor unge kan eksperimentere med aktiviteter og deltagelsesformer, som de selv udvikler og finder meningsfulde – på egne præmisser og i fællesskab med andre unge, fortæller foreningen i en pressemeddelelse. 

Idéen til Folkemøde for Fremtiden begyndte at spire hos Ungdomsskoleforeningen under Folkemødet 2022. Året efter fik Ungdomsskoleforeningen stillet et areal til rådighed af Foreningen Folkemødet, med det formål at lave et område, hvor unge kunne mødes, og hvor de kunne føle sig hørt, forstået og taget seriøst. Et sted, som er udviklet og drevet af unge, hvor handlekraften kan spire og hvor unge får modet til at gå ud og tage Folkemødet med storm. I løbet af Folkemødet 2023 var der en lang række aktiviteter, som var målretet unge fx demokratifitness, tøjbyttemarked og et event om tryg og samtykkebaseret festkultur. På pladsen kunne unge også blot komme forbi og tilbringe tid med og møde andre unge og være en del af ungefællesskabet. Folkemøde for Fremtden vil også være at finde på Folkemødet med et ungeområde på Folkemødet 2024-26.