Brug for helhedssyn på kost og kostmodeller
Der er brug for et helhedssyn på mad og måltider frem for løsrevne budskaber om forskningsresultater og slanketips. De mange løsrevne budskaber skaber forvirring blandt forbrugere, der forsøger at leve sundt, og giver en skæv opfattelse af sund kost.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Undgå kulhydratholdige fødevarer som brød, kartofler og frugt, men spis masser af proteinholdige fødevarer som kød, æg og smør. Drik masser af mælk, hvis du vil tabe dig. Kartofler feder. Sådan lyder nogle af de enkeltstående forskningsresultater og slanketips, som især medierne er formidlere af. Forbrugere har stor adgang til information om ernæring, men mange har uhensigtsmæssige kostvaner. De løsrevne budskaber er en udfordring for helhedssynet på ernæringsoplysning. Sådan lød budskabet fra kostvaneforsker ved Fødevareinstituttet DTU, Anja Biltoft-Jensen, til orienteringsmødet 'Smag på grisen' arrangeret af Danish Meat Association.
Mængden og hyppigheden er afgørende
"Det er kombinationen af forskellige fødevarer samt mængderne, der er afgørende for, om kosten er sund eller usund. Ingen enkelt fødevare eller type af fødevare er i sig selv skadelig for helbredet. Det er nærmere vedvarende indtag af for meget, eller fravær af en bestemt fødevaretype over tid, der øger risikoen for en usund kost", sagde Anja Biltoft-Jensen til orienteringsmødet.
Hun argumenterede for, at der i en sund kost er plads til alle fødevarer. Men desværre er fordelingen og mængden af de forskellige fødevarer uhensigtsmæssige hos mange danskere.
Undgå de tomme kalorier
85 procent af et menneskes energibehov bør stamme fra basisfødevarerne som for eksempel fuldkornsbrød, frugt og grønt, fedtfattige mælkeprodukter, magert kød, fisk og vand. Fødevarer af denne type skal spises dagligt, mens slik, chokolade, kiks og sodavand kun bør spises ved særlige lejligheder. Maksimalt ti procent af energibehovet bør dækkes med disse tomme kalorier.
Men hvert fjerde barn får 35 procent af deres daglige energi fra slik, kage, is, chokolade, snack og søde sager, fortalte Anja Biltoft-Jensen. Og det er et problem, fordi de tomme kalorier skubber den sunde basiskost ud, og risikoen for at udvikle overvægt og livsstilssygdomme er stor. Der er brug for et fokus på, hvordan en sund kost kan sammensættes inden for rammerne af Nordiske Næringsstofanbefalinger, og hvilke kostformer, der rummer størst potentiale forbedring af kostvaner, lød en af hendes konklusioner.
"Danskerne er desværre mere bekymrede for, hvilken type benzin, de kommer på de deres bil, end hvilken mad de putter i deres børn", sluttede Anja Biltoft-Jensen.
