Børns kommunikation hen over hovedet på læreren
Det var en overraskelse for lærerne i 5.b på en skole i Odense, at nogle af klassens fagligt dygtige elever slet ikke var med i det sociale fællesskab i fritiden, mens den fagligt svageste var fint med. Lærerne overså meget af børnenes kommunikation.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
5.b opfattes af lærerne som en problematisk klasse med masser af uro. I efteråret lukkede lærerne to masterstuderende ind i klassen. Bente le Fevre og Hanne Kallesøe fik børnene til at føre dagbøger over deres aktiviteter i skolen og fritiden.
En fagligt svag dreng, som lærerne troede var helt udelukket af børnenes fællesskab viste sig at kommunikere livligt med de andre både i frikvartererne og efter skoletid med kropssprog og et særligt sprog udivklet i børnegruppen.
"Hvis vi mener noget med rummelighed, er vi nødt til at dyrke og værdsætte de aktiviteter og kommunikationsformer, som børnene mestrer og oplever succes med, også selv om det falder uden for skolens kode", siger Bente le Fevre, som sammen med Hanne Kallesøe vil videreføre studiet i sit masterprojekt på Aarhus Universitet og videreformidle erfaringerne til lærere og pædagoger:
"I dag dominerer apparatfejlsmodellen. I skolen er der en tendens til kun at se på barnets sociale kompetencer, når det faglige ikke fungerer. I stedet bør lærerne inddrage børnenes samspil, interaktion og resurser i klassens fællesskab", siger Hanne Kallesøe.
