'Børnenes korstog' tager sit udgangspunkt i middelalderen, hvor de kristne og de muslimske hære kæmpede om at besidde Det Hellige Land. I året 1212 begav tusindvis af europæiske børn sig af sted for med fredelige midler at nå til Det Hellige Land. De ville gennemføre det, deres fædre ikke havde kunnet.

Der fandt i virkeligheden to børnekorstog sted i 1212. Forfatteren til 'Børnenes korstog' fortæller i forordet, at han har sammenblandet begivenheder fra begge korstogene, og da der samtidig findes mange myter om disse, skal stykket ikke 'opfattes som en autentisk beretning om historiske begivenheder. Så vidt muligt skal stykket behandles ud fra en nutidig synsvinkel - historien om en generation, der gør oprør mod de ældres korrupte verden'.

Børnene drager af sted fra Köln under ledelse af to 15-årige drenge. Efter mange trængsler når de Genova, hvor de tror, at havet vil dele sig, så de kan gå tørskoet over til Det Hellige Land. Det går ikke, som de havde troet. Kun få vender tilbage til Köln. Resten er enten solgt som slaver, døde af sult og tørst eller er blevet i Italien og klarer sig som prostituerede eller tiggere.

Det er en grum historie. Dog fornemmer man et håb i slutsangen: 'Kan verden da ikke forandres? Den må kunne forandres!'

'Børnenes korstog' er en stor forestilling, der kræver en dygtig instruktør (der skal også indstuderes sange), 18-50 meget engagerede unge, gode sceneforhold og et veludbygget lysanlæg.

Er man så heldig at have alt dette, kan man lave en meget flot, vedkommende og stærk forestilling.